Bilist var narkopåvirket og havde ikke noget kørekort

Bilist var narkopåvirket og havde ikke noget kørekort

Af Jens Nielsen

Politiet sigtede en 34-årig mand for to overtrædelser af færdselsloven da han blev standset i en bil i Rørby.

Torsdag eftermiddag sigtede politiet en 34-årig mand fra Svebølle for to overtrædelser af færdselsloven, da han som fører af en varebil, var blevet standset på Gl. Sorøvej i Rørby.

Den 34-årige var i forvejen frakendt kørekortet og måtte derfor ikke være fører af varebilen, som han i øvrigt kunne mistænkes for at føre i narkotikapåvirket tilstand.

Politiet anholdt den 34-årige kortvarigt i forbindelse med udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for euforiserende stoffer, så han vil høre nærmere, når analyseerklæringen foreligger.

Del