Bilist uden kørekort var efterlyst

Den 27-årige var efterlyst af Syd- og Sønderjyllands Politi som udeblevet fra afsoning af en frihedsstraf, som han tidligere var blevet idømt.

Bilist uden kørekort var efterlyst

Af Jens Nielsen

En 27-årig mand var i forvejen frakendt kørekortet, samtidig var han efterlyset af politiet.

Lørdag eftermiddag bemærkede en af politiets patruljer en ældre personbil køre ad Gartnervej i Løve mod nord. Bilen blev efterfølgende standset med henblik på rutinemæssig kontrol af fører og køretøjet.

Bag rattet sad en 27-årig mand fra Slagelse, som ikke kunne fremvise noget kørekort, fordi han i forvejen var frakendt kørekortet. Han blev derfor sigtet for den overtrædelse af færdselsloven, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

I forbindelse med en rutinemæssig kontrol af disse oplysninger om frakendelse af førerretten blev politiet opmærksom på, at den 27-årige faktisk var efterlyst af Syd- og Sønderjyllands Politi som udeblevet fra afsoning af en frihedsstraf, som den 27-årige tidligere var blevet idømt.

Den 27-årige blev derfor straks frihedsberøvet og afleveret til Kriminalforsorgen, så afsoningen af den idømte frihedsstraf kunne starte. Senere vil han dog høre nærmere i anledning af dagens sigtelse for overtrædelse af færdselsloven.

Del