Bilist ramte ind i lade

Kvinden mistede herredømmet over bilen, som fortsatte 100 meter ind over en mark og ramte til sidst ind i en lade.

Bilist ramte ind i lade
Efter godt 100 meter ind over en græsmark stoppede bilen da den ramte en lade. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En 45-årig kvinde måtte en tur forbi skadestuen, da hun tirsdag morgen mistede kontrollen over sin bil og kørte ind i en lade.

Tirsdag morgen kørte en 45-årig kvinde fra Vestsjælland mod sydvest ad Tranevej i Høng i sin personbil, da hun ved et uheld ramte en varevogn på vej i samme retning som hende selv.

Kvinden mistede herredømmet over bilen, som fortsatte 100 meter ind over en mark og ramte til sidst ind i en lade.

Kvinden blev efterfølgende kørt til behandling på sygehuset, oplyser Midt- of Vestsjællands Politi.

Del