
Af Jens Nielsen
Patruljer fra Midt- og Vestsjællands Politi blev to gange kaldt til færdselsuheld i løbet af onsdag.
Onsdag kl 10.22 skete der et færdselsuheld, da den 69-årige mandlige fører af en personbil pludseligt fik et ildebefindende og ramte ind i en lygtepæl på Hestehavebakken i Kalundborg.
Der skete ingen personskade, men bilen kunne efterfølgende ikke selv køre fra stedet. Kommunen tager sig af den beskadigede lygtepæl, oplyser politiet.
Færdselsuheld – Holbækvej
Klokken 16.29 blev politiet kaldt til endnu et færdselsuheld i Kalundborg, her kørte en 19-årig lokal mand i personbil med lav hastighed op i en forankørende bil, der havde sagtnet farten på vej ind i en rundkørsel på Holbækvej.
Den bil blev så skubbet op bagi endnu en forankørende bil. Der skete ingen personskade, oplyser politiet.