Bil taget fra bilist uden kørekort

Da han havde kørt i frakendelsestiden gentagne gange, kunne politiet beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation.

Bil taget fra bilist uden kørekort

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Fredag aften stoppede politiet rutinemæssigt en 24-årig mand fra Kalundborg, da han kom kørende ad Klosterparkvej og videre til Esbern Snaresvej. Den 24-årige havde ikke et gyldigt kørekort, da han havde fået frakendt førerretten frem til 2025 i en tidligere sag om narkokørsel. 

Den 24-årige blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og da han havde kørt i frakendelsestiden gentagne gange, kunne politiet beslaglægge hans bil med henblik på konfiskation.

Ifølge færdselslovens regler er det muligt at konfiskere bilen fra personer, som kører 3 gange uden kørekort inden for en periode på 3 år. Den 24-årige protesterede over beslaglæggelsen, så retten skal nu tage stilling til, om politiet havde ret til at tage bilen. Den endelige konfiskation af bilen vil blive vurderet i retten, når sagen om kørsel i frakendelsestiden skal afgøres. 

Del