Besøg på havnen

Onsdag besøgte Erhvervs-, Klima og Havneordfører Mona Juul (C) de to spidskandidater fra Konservative i Kalundborg.

Besøg på havnen

Konservativ Erhvervs-, Klima og Havneordfører Mona Juul (th) sammen med Helle Laursen Petersen, kandidat for Konservative ved regionsvalget 2021.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag besøgte Erhvervs-, Klima og Havneordfører Mona Juul (C) de to spidskandidater fra Konservative i Kalundborg.

Ifølge kandidat ved Regionsvalget 2021, Helle Laursen Petersen, var Erhvervs-, Klima og Havneordfører Mona Juuls (C) besøg på havnen og i nogle af virksomhederne på havnen, et hit. 

”Snakken var spændende omkring klima, cirkulær økonomi, havnens udvikling gennem de sidste 20 år og ikke mindst de erhvervsvirksomheder, der er kommet til Kalundborg Havn de seneste år. Mona var meget interesseret, og spurgte ind til det hele. Avista Green og vores nye Vesthavn blev vist frem, og det gav nogle gode snakke omkring økonomi, bæredygtighed og dygtige forretningsfol,” fortæller Helle Laursen Petersen, og fortsætter: ”Der er investeret mere end 6 mia. kr. i privatkapital på Kalundborg Havns arealer gennem de sidste 20 -25 år. Senest har Avista Green investeret rundt 0.5 mia. kr. i deres nye anlæg, og havnen selv har investeret o. 1/4 mia. kr. i Ny Vesthavn. Derudover er Chr. Hansen netop kommet til som kunde og fabriksejer ,og forventer, at skulle investere 1.5 mia. kr. i de kommende år på deres nye fabrik på Østhavnen.”

Gruppen fik en rundtur på havneafsnittene samt ved Avista raffinaderiet. Derudover også en tur til Ny Vesthavn med den nye APM Terminal.

”Mona var glad og beriget, da hun kørte tilbage til Christiansborg. Ingen tvivl om, at vi fik sat Kalundborg fast på hendes landkort. Mona ser et stort udviklingspotentiale i og omkring Kalundborg,” slutter Helle Laursen Petersen af med at fortælle.

Tilstede ved mødet var CEO Leon Skovbo, Avista Green raffinaderiet, Kalundborg, CEO Gustav Jakobsen, Schultz Shipping, havnedirektør Bent Rasmussen, Kalundborg Havn, CMF Mona Juul, Kandidat KV21 Jesper Wienmann (C) og  kandidat RV21 Helle Laursen Petersen (C).

Del