BBC journalist besøgte Kalundborg

BBC journalist Bob Howard har været i Kalundborg i en lille uges tid for at lave en radio dokumentar om Kalundborg i forbindelse med Novo Nordisk tilstedeværelse i byen. For er byen en såkaldt "boom-by"?

BBC journalist besøgte Kalundborg
BBC journalist Bob Howard sammen med Brian Sønder Andersen, ejer af Kino Den Blå Engel og formand for Vores Kalundborg. Foto: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Journalist Bob Howard fra det engelske medie BBC har netop været i Kalundborg en lille uge i forbindelse med, at han laver et radio dokumentarprogram til BBC om “Novo-eventyret” i Kalundborg. Han vil gerne finde ud af, om Kalundborg er en såkaldt “boom” by, og hvordan byen fungerer sammen med Novo Nordisk.

Til november kommer der et radio dokumentarprogram på det engelske BBC om Kalundborg, som journalist Bob Howard står bag. BBC står for British Broadcasting Corporation, der er Storbritanniens nationale public service-udbyder af radio og tv, der desuden har en række internationale kanaler – deriblandt nyhedskanalen BBC World News og BBC Prime,

Kalundborg er interessant for BBC pga. Novo Nordisk. Indtrykket var, inden Bob Howard besøgte Kalundborg, at Kalundborg er en såkaldt “boom by” – et nyt Silicon Valley, og Bob Howard vil gerne finde ud at, om det er sådan, at kalundborgenserne også opfatter det.

Han har bl.a. snakket med Brian Sønder Andersen, der ejer Kino Den Blå Engel og er formand for Vores Kalundborg. Helle Laursen Petersen, lokalpolitiker, der sidder i Regionsrådet for Det Konservative Folkeparti. Fire gymnasieeelver, Charlotte Rasmussen, der ejer Den Lille Blomsterbutik, en brasiliansk familie, nogle elever på Sprogskolen, borgmester Martin Damm (V) TV-Kalundborg.dk og ligeså besøgt Musisk Skole for at få noget lyd til sit program. Han har ydermere forsøgt at få Novo Nordisk i tale, via presseafdelingen, men de har ikke ønsket at tale med BBC.

Det er en kompleks historie

Bob Howard er, efter sit besøg, ikke i tvivl om, at historien om “Novo-eventyret” i Kalundborg er en kompleks sag. Han vil ikke beskrive Kalundborg som paradis, men heller ikke det modsatte. Han er dog meget overrasket over, at Novo slet ikke bidrager til byen, hvad angår kulturlivet, som tilfældet er med så mange andre store virksomheder i andre byer, herunder også danske. Ligesom han kan se, at der er en bagside af medaljen.

“Det er komplekst. Det er tydeligt, at Novos succes har bragt mange penge ind i byen, og har givet muligheder for folk. Men det er samtidig interessant, at folk ikke mener, at Novo alene er årsag til byens succes. Man gør det meget klart, at man ikke ønsker at være afhængig af Novo, og at Novo udover arbejdspladser ikke bidrager til byen, hverken kulturelt eller på nogen anden måde. Der er ligesom Novo og så er der Kalundborg, og de to ting er ikke så forenet, som jeg troede, og som man ser i andre byer med store virksomheder, der fx bidrager meget til det lokale liv, herunder kulturlivet,” fortæller han til TV-Kalundborg.dk, og fortsætter: “Det var også interessant, hvor forskelligt de unge mennesker jeg talte med, opfatter byen. To af dem kunne ikke vente med at skulle væk fra byen, fordi der intet skete, og en anden ville blive og forsvarede byen. Den sidste ville rejse væk for at studere, men komme tilbage derefter, dog ikke for at arbejde på Novo. Men også blandt de unge, som jeg talte med fra Kalundborg Gymnasium ser det ud til, at der er meget delte meninger om Novo. Men det et komplekst billede. En kompleks historie, Jeg vil ikke beskrive Kalundborg som et paradis, som alle burde flytte til, men jeg vil heller ikke sige det modsatte. Sandheden er mere kompliceret. Der er både fordele og ulemper ved Kalundborg.”

Radiodokumentaren om Kalundborg vil blive sendt den 12. november 2024 på BBC Radio.

Del