Asger er klar med nytårsplatten

Asgers Fisk i Kalundborg er klar med en lækker nytårsmenu til alle, der elsker fisk og skaldyr.

Asger er klar med nytårsplatten Asger Øgelund er klar med en lækker nytårsmenu til alle, der elsker fisk og skaldyr. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv.kalundborg.dk

Asger Øgelund, der ejer Asgers Fisk i Kalundborg er klar med en lækker nytårsmenu til alle, der elsker fisk og skaldyr.

Man kan allerede nu bestille nytårsplatter på hjemmesiden, eller hos Asgers Fisk i forretningen på havnen i Kalundborg. På nytårsplatten er der blandt andet en halv hummer, blinis med Baaeri kaviar, pestovendte jomfruhaler og meget andet frisk fra havet.

”Man kan bestille menuen allerede nu, men vi kommer nok til at lukke for bestillinger på hjemmesiden, når vi ikke kan tage mere ind. Der er vi ikke endnu, så man skal endelig bare kontakte os. Vi har selvfølgelig også torsk, hummer og meget andet liggende, som man kan købe,” fortæller Asger Øgelund.

Asger Øgelund fortæller endvidere, at man hver torsdag kan købe stjerneskud som take away fra forretningen på havnen.

”Vi laver vores lækre stjerneskud som take away hver torsdag til en virkelig god pris,” fortæller han.

Champagne og kransekage ved afhentning

Der er afhentning af nytårsplatte den 30. og 31. december fra kl 10-13. Her vil Asgers Fisk sørge for champagne og kransekage til alle, der skal afhente nytårsplatten.

”Det er jo næsten tradition, at vi sørger for champagne og kransekage til køen, når folk skal afhente deres mad, men der bliver selvfølgelig også serveret champagne og kransekage, hvis man skal afhente, og man er så heldig, at der ikke er kø,” slutter Asger Øgelund.

Ønsker man at bestille nytårsplatte hos Asger Fisk, kan man bestille online via hjemmesiden asgersfisk.dk, i forretningen på havnen i Kalundborg, via telefon eller på Asgers Fisk Facebookside, hvor man også kan læse mere om nytårsplatten m.m.

Del