Årets vildeste 90'er fest i Kalundborghallen

Interessen for ‘Back to the 90S’ har allerede været stor, der er på nuværende tidspunkt solgt 400 billetter og arrangørerne håber, at kunne sælge mindst 400 mere.

Årets vildeste 90'er fest i Kalundborghallen Ruddy Beck og Kenneth Larsen er klar med den vildeste 90'er fest i Kalundborghallen lørdag d. 10. september. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Der bydes op til dans til den vildeste 90’er fest i Kalundborghallen lørdag d. 10. september med hele fire forskellige kunstnere samt gæste DJ’s.

Ruddy Beck, mangeårig discjockey, bl.a. kendt fra Diskotek Upstairs og kammeraten Kenneth Larsen Kalundborg er klar med den vildeste 90’er fest i Kalundborghallen lørdag d. 10. september fra kl. 19 til 02 under navnet Back to the 90S.

DAZE, Hit’N’HIDE, DR. BOMBAY, CUT’N’MOVE samt flere gæste DJ’s er på plakaten, så der er lagt til masser af fest, en fest som afholdes i samarbejde med Kalundborghallens Restaurant, som vil sørge for noget at spise både før musikken går i gang, men også i løbet af aftenen vil der være mulighed for at købe noget at spise.

”Planen er at vi vil afholde en række fester hen over året, både her i Kalundborg men på sigt også andre steder, men nu starter vi i Kalundborghallen d. 10. september,” fortæller Kenneth Larsen.

Interessen for ‘Back to the 90S’ har allerede været stor, der er på nuværende tidspunkt solgt 400 billetter og arrangørerne håber, at kunne sælge mindst 400 mere.

”Vi har selv været til så mange fester hvor der er mange ting som ikke fungerer, derfor vil vi lave en fest uden alle de fejl som andre laver, fx skal der være masser af barplads, gæsterne skal ikke stå i kø i lang tid for at købe en øl, vi laver et loungeområde hvor gæsterne kan hvile ørene og så skal man kunne købe noget og spise hele aftenen, derfor har vi også lavet et samarbejde med Kalundborghallens Restaurant,” fortæller Kenneth Larsen.

”Ud over de almindelige billetter så er der flere firmaer som har henvendt sig for at købe VIP-billetter, så nu laver vi en VIP-pakke med mad før musikken starter og med fri bar hele aftenen, så kan firmaerne købe dem til deres medarbejdere,” fortæller Ruddy Beck.

Bustransport fra Holbæk og Slagelse

Arrangørerne af Back to the 90S I Kalundborghallen vil også gerne have gæster fra både Holbæk og Slagelse. Derfor er der sat busser ind fra både Holbæk Station og Slagelse Station med stop flere steder på vej mod Kalundborg, og retur når showet er slut.

Billetter til ‘Back to the 90S’ kan købes på Ticketmaster, klik her

Del