Årets store julefrokost sammen med Kandis
”Både firma’er og private booker sig ind i stor stil lige nu og i år er konceptet lavet med tre forskellige billettyper, alt efter hvor meget man ønsker med i prisen, guld, sølv eller Bronze"
Af Jens Nielsen
Den sidste fredag i november inviterer Old SBI til et brag af en julefrokost i Svebøllehallen. Underholdningen er lagt i hænderne på Kandis og en DJ, så der er non stop musik hele aftenen.
Fredag d. 29. nov. Kl. 17.30 åbnes dørene til et brag af en julefrokost, hvor omkring 600 festgalde mennesker indtager Svebøllehallen sammen med det populære band Kandis.
”Både firma’er og private booker sig ind i stor stil lige nu og i år er konceptet lavet med tre forskellige billettyper, alt efter hvor meget man ønsker med i prisen, guld, sølv eller Bronze,” fortæller Johnny Elmelund fra Old SBI, der er arrangør af den store julefrokost.
Rejsende I Livsglæde
Kandis kan i år fejre deres 35-års Jubilæum. Det har været 35 år på en fantastisk musikalsk rejse, hvor Kandis er gået fra at være et nystartet band til at blive landets mest populære og eftertragtede band.
De har i årenes løb spillet tusindvis af koncerter over hele landet og ligeledes mange udenlands koncerter og derved fået et kæmpe publikum. Derfor har Kandis også gennem hele karrieren været det orkester med den længste tourné, som aldrig har været afbrudt og derfor er Kandis også med rette blevet kaldt ”Rejsende I Livsglæde”.
Når Kandis står på scenen i Svebøllehallen d. 29. november, så serverer Kandis en perlerække af hits, som alle kender, lige fra gennembrudshittet ”En Lille Ring Af Guld”, Grand Prix hittet ”Lonnie Fra Berlin” _til ”Det´ Dit Navn” _og mange andre hits, som alle har været med i toppen af diverse hitlister gennem de sidste 35 år.
Billetter kan stadig købes i Svebølle Brugs, Punkt 1 Kalundborg eller på www.billetsalg.dk