Årets bøger med Liselotte Wiemer
Liselotte Wiemer er efterhånden fast inventar i Kalundborg Bibliotekers Biblioteksklub.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Kalundborg Bibliotek byder igen velkommen til en aften i selskab med Liselotte Wiemer.
Liselotte Wiemer er efterhånden fast inventar i Kalundborg Bibliotekers Biblioteksklub, hvor hun formidler udvalgt litteratur fra bunkerne af årets skønlitteratur. Liselotte Wiemer er cand.mag. i dansk og litteratur, og hun arbejder i dag som sognepræst. Hun er en levende, vidende og inspirerende fortæller, som på sin helt egen måde tager alle med på en spændende rejse i bøgernes univers.
Liselotte Wiemer har igen i år læst sig igennem sæsonens bøger, og hun vil præsentere udvalgte bøger fra bunken. Selvfølgelig de bedste, men hun elsker også at udvælge de anderledes, de sjove og de overraskende, og hun præsenterer bøgerne på sin helt egen og entusiastiske måde.
Årets bøger er en fast tradition i Biblioteksklubben, hvor klubbens medlemmer og øvrige interesserede inviteres til en aften med de nyeste romaner. Det hele foregår på Kalundborg Bibliotek den 3. december 2024 kl. 19-21.
Er man ikke allerede medlem af Kalundborg Bibliotekers Biblioteksklub, kan man melde sig nemt og gratis ind her: www.kalundborgbib.dk/klub.