Året der gik - 2. kvartal

Et tilbageblik på nyhederne i Kalundborg Kommune i året, der er gået

Året der gik - 2. kvartal
Fotocollage: Jens Nielsen

2022 er ved at rinde ud. TV-Kalundborg tager her et tilbageblik på nyhederne i Kalundborg Kommune i året, der er gået. Vi har samlet de begivenheder der har haft læsernes størst bevågenhed, i fire indslag, delt op efter kvartal. Her 2. kvartal.

April

I april blev det meldt ud, at kommunalbestyrelsen har afsat 16 mio. kr. i 2022 og 10 mio. kr. i 2023 på anlægsbudgettet til etablering af kulturhus i Pakhuset i Kalundborg Havnepark.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/etablering-af-kulturhus-i-kalundborg-havnepark/ 

April blev også måneden, hvor byggefirmaet Milton Huse anmodede Kalundborg kommune om at opføre et helt nyt boligområde med 212 boliger på et areal bag supermarkedet Meny og ud mod Kåstrup. 

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/byggefirma-vil-opfore-helt-nyt-boligomrade-med-212-boliger/ 

Kommunalbestyrelsen besluttede i april 2022 at gennemføre den sidste etape i renovering og ombygning af den gamle vesthavn. Arbejdet begyndte midt i april.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/endelig-saettes-renovering-af-vesthavnen-i-gang/ 

Den 5. april blev der dannet en ny forening i forbindelse med modstanden mod en Kattegatforbindelse. Over 100 mennesker mødtes i Buerup Forsamlingshus og dannede foreningen ”Nej til Lyntog og Kattegat-forbindelse gennem Vestsjælland”.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/kattegatforbindelse-ny-forening-dannet/ 

Det var også i april 2022, at to drenge på henholdsvis 15 og 16 år blev sigtet for, at have ladet sig hverve - og at hverve andre til terror. Den ene dreng blev anholdt på en adresse i Høng.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/to-teenagere-sigtet-for-at-lade-sig-hverve-til-terror/ 

SejerØhuset blev indviet i april. Huset er skabt af lokale ildsjæle med støtte fra Realdania. Initiativet handler om at skabe nyt liv og bedre rammer for fællesskab på havnen på Sejerø, hvor der hvert år er ca. 16.000 sommerhusgæster og lægger omkring 2.500 både til.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/nyt-spaendende-samlingssted-indvies-pa-lordag/ 

I april begyndte de første af de omkring 10.000 containere, som egentlig skulle have været til Rusland, at ankomme til Kalundborg.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/containere-til-rusland-lander-nu-i-kalundborg/ 

De seks modstandsforeninger mod motorvej og jernbane på Asnæs, Røsnæs, Vestsjælland, Samsø og i Østjylland inviterede i april folketinget til høring om en fast Kattegatforbindelse i Fællessalen på Christiansborg. Foreningerne arbejder tæt sammen om, at analysere konsekvenserne af en eventuel realisering af Kattegatforbindelsen.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/folketinget-er-inviteret-til-horing-om-en-fast-kattegatforbindelse/ 

I april fik Kalundborg en uventet gæst, nemlig den danske fregat Esbern Snare, der lå for anker i Kalundborg Fjord ud for Ulstrup Sønderstrand i en tid.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/esbern-snare-har-kastet-anker-i-kalundborg-fjord/ 

En anden vigtig gæst kom forbi Kalundborg i april, nemlig H.K.H. Kronprins Frederik, i forbindelse med, at Kalundborg Symbiose samarbejder med nogle af Danmarks største industrivirksomheder, bl.a. Novo Nordisk, Novozymes, Chr. Hansen og Kalundborg Refinery, for at skabe en cirkulær industri og produktion. 

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-h-k-h-kronprinsen-besogte-symbiosen/ 

Den israelske virksomhed ’Remilk’ fortalte i april, at de vil bygge verdens største præcisions fermenteringsfabrik i Kalundborg, hvor de skal producere ikke-animalsk mælkeprotein.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/ny-international-virksomhed-til-kalundborg/

Maj

I begyndelsen af maj blev der i forbindelse med det kommende byggeri af lejligheder i Klosterparken i Kalundborg truffet en foreløbig beslutning om, at nedlægge den offentlige parkeringsplads ved Klosterparkvej i Kalundborg by.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/parkeringsplads-skal-fjernes/ 

I april blev Madoasen i Høng officielt indviet, hvor der flere gange om ugen bliver udleveret overskudsmad til alle, der er interesseret og møder op.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/uddeling-af-overskudsmad-er-nu-sat-i-system-i-eget-hus/

En naturbrand i begyndelsen af april udviklede så meget røg, af det var nødvendigt, at lukke Skovvejen for trafik i begge retninger.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/billedserie-naturbrand-lukkede-skovvejen-for-trafik/ 

Hele to Maersk Line-skibe lå i begyndelsen af april til kaj ved APM Terminals containerterminal på Kalundborg Havns Ny Vesthavn. Det er første gang, det er sket i containerterminalens et-årige historie. Samtidig har Kalundborg Havn og APM Terminals i april 2022 sat ny rekord i antal lossede og lastede containere, idet der i alt blev losset og lastet over 3.000 TEU (standard 20-fods containere) på de to skibe. Dermed slår Kalundborg Havn sin egen hidtidige rekord på 2.903 TEU, der blev sat i påsken. 

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-kalundborg-havn-saetter-ny-containerrekord/ 

I april havde Kalundborg også besøg af en gruppe belgiske, hollandske og tyske journalister, der skulle prøve kræfter med dele af Tour de France-ruten, og se forskellige attraktioner undervejs. 

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/tour-de-france-udenlandske-journalister-pa-besog/ 

AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, købte i april 2022 en 13.800 kvadratmeter stor grund i Klosterparken i Kalundborg. Dermed bliver de meget omdiskuterede boliger en realitet.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/ap-pension-har-kobt-grund-i-centrum-af-kalundborg/ 

Kalundborgegnens Erhvervsråd holdte, i april, et stort og flot Award Show på Den Gamle Sukkerfabrik i Gørlev, hvor fem virksomheder blev hyldet med hver deres pris.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/virksomheder-hyldet-til-stort-award-show/ 

Novo Nordisk oplyste i april om deres planer om, at investere 1 mia. kr. i opførelsen af en ny fabrik samt udvidelse af to eksisterende produktionsanlæg på produktionsfaciliteterne i Kalundborg.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/novo-nordisk-bygger-endnu-en-fabrik-i-kalundborg/

Juni

Den 1. juni stemte danskerne om, hvorvidt forsvarsforbeholdet skal afskaffes. Det gjaldt selvfølgelig også for de 34.472 stemmeberettigede borgere i Kalundborg Kommune.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-ko-da-valgsted-abnede/ 

Behovet for at blive coronatestet falder, og derfor lukker Region Sjælland de testcentre, som i gennemsnit tester under 50 personer om dagen.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/sidste-covid-19-testcenter-lukker/

Kr. Helsinge Skole er igen kommet under tilsyn ved Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Gørlev Skole samt Hvidebækskolen er allerede under tilsyn. Formand for Børn- og Familieudvalget, Henriette Ergemann (NB) er bekymret.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/endnu-en-skole-under-tilsyn/ 

Bare et lille kvarter før 6.500 motionscykelryttere blev sendt afsted på 100 km. ruten af Tour de Storebælt den 11. juni, med start fra rundkørslen ved Meny, kom H.K.H. Kronprins Frederik trækkende med sin racercykel, klar til at deltage i cykelløbet.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/video-der-venter-os-alle-en-god-dag/ 

De første Helix Lab fellows i Kalundborg afsluttede i juni deres kandidatstudie. Ledere og supervisors fra industrien og universiteterne var derfor inviteret til en event, hvor fellows præsenterede deres forskningsresultater og satte ord på deres oplevelser som de første Helix Lab fellows nogensinde. 

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/de-forste-helix-lab-fellows-nogensinde/ 

Den 20. juni fik fem mænd livstid for dobbeltdrabbet ved Meny i Kalundborg tilbage i november 2020. To af mændene blev ydermere udvist fra Danmark, og har fået indrejseforbud for bestandigt.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/fem-maend-far-livstid-for-dobbeltdrab/ 

I juni kunne Kalundborg Havn igen lancere endnu en stor nyhed nemlig, at Kalundborg Havn nu lejer mere end 27.000 m2 areal til Kalundborg Terminal, der er en del af den mangeårige samarbejdspartner Schultz Shipping Group. 

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/endnu-en-stor-nyhed-pa-ny-vesthavn/ 

Kalundborg Kommune satte i juni kamera op i havneparken. Det skete efter længere tids problemer med unge, der laver hærværk og sviner til i Kalundborg Havnepark.

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/overvagning-er-sat-op-og-bruges-aktivt/ 

I slut juni kom meddelelsen om, at selskabet bag Restaurant Næs i Kalundborg var gået konkurs, og at al drift straks var lukket ned. 

https://tv-kalundborg.dk/nyheder/restaurant-naes-konkurs/ 

Del