Anmeldt for butikstyveri

Politiet kørte til området og fandt den mistænkte i nærheden af en nærliggende skole.

Anmeldt for butikstyveri
Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag kort før middag, anmeldte personalet i et supermarked i Ubby, at en mand netop havde forladt butikken med nogle varer, som han ikke havde betalt for.

Politiet kørte til området og fandt den mistænkte i nærheden af en nærliggende skole. Der var tale om en 22-årig mand fra Slagelse, som blev sigtet for tyveri af varer til en værdi af 78 kr., idet han havde taget en flaske kakaomælk og to poser chips, som han ikke betalte for, inden han forlod butikken.

 

Den 22-årige erkendte butikstyveriet, og denne nye sag vil indgå i flere verserende sager af samme slags, som den 22-årige har et udestående med hos politiet og anklagemyndigheden. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport onsdag.

Del