Ukrudtsbrænder muligvis skyld i brand

Årsagen til branden skyldes muligvis brug af en ukrudtsbrænder, men det skal politiet nu undersøge nærmere.

Ukrudtsbrænder muligvis skyld i brand
Anmelderen af branden fik selv slukket branden i porten med flere spade vand. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Vestsjællands Brandvæsen blev torsdag eftermiddag kaldt til brand på Nørre Allé i Kalundborg hvor der var ild i en port. Årsagen til branden skyldes muligvis brug af ukrudtsbrænder.

Torsdag kl. 14.32 blev Vestsjællands Brandvæsen kaldt til brand i en industribygning på Nørre Alle. Det viste sig at være brand i en port i de bygninger som ligger bagved forretningen Garant.

Anmelderen som havde opdaget at det brændte havde selv fået slukket den mindre brand med flere spande vand inden brandfolkene kom frem.

Brandvæsenet kontrollerede at branden var slukket helt og kunne derefter returnere til stationen.

Årsagen til branden skyldes muligvis brug af en ukrudtsbrænder, men det skal politiet nu undersøge nærmere.

Del