Anholdt for besiddelse af euforiserende stoffer

Politiet mistænkte den 19-årige for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Anholdt for besiddelse af euforiserende stoffer Tirsdag formiddag henvendte en narkohundepatrulje sig på bopælen hos en 19-årig mand.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag formiddag henvendte en narkohundepatrulje sig på bopælen hos en 19-årig mand i Høng, da politiet mistænkte ham for at være i besiddelse af euforiserende stoffer.

Den 19-årige fremstod påvirket af stoffer, og ved ransagning af hans bopæl fandt politiet 0,74 gram kokain og fem piller med et indhold af euforiserende stoffer. Kokainen og pillerne blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den 19-årige var kortvarigt anholdt i forbindelse med politiets ransagning, men blev løsladt efter afsluttet efterforskning i sagen, som han vil høre nærmere til, når den skal afgøres. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.

Del