Alle partier enige: Henvendelse til Ankestyrelsen

Tre partier var ikke med, og det undrede dem, at de ikke var inviteret med. Det er de dog nu.

 

Alle partier enige: Henvendelse til Ankestyrelsen
Det er en samlet kommunalbestyrelse, der kommer til at rette henvendelse til Ankestyrelsen. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Frihedsbrevet har af flere gange skrevet om køb og salg af jord i Kalundborg erhvervsområde øst. Efter et møde i sidste uge, hvor kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen redegjorde for kommunens ageren i forhold til de påstande, mediet er kommet med, gik seks partier sammen om at henvende sig til Ankestyrelsen.

Flere af de politiske partier og lister sendte, et par dage efter mødet om Frihedsbrevets artikler vedrørende Kalundborg Kommunes ageren i forhold til salg og køb af erhvervsjord, en pressemeddelelse ud, hvor de skrev, at de ønskede en redegørelse fra Ankestyrelsen i den forbindelse. Men tre partier var ikke med, og det undrede dem, at de ikke var inviteret med. Det er de dog nu.

Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten var dog ikke med I det fælles brev, hvilket undrede dem, da også de mener, at det er en god ide, at Ankestyrelsen ser på sagen. De er derfor nu inkluderet i henvendelsen til Ankestyrelsen.

“I går onsdag har vi udvidet aftalen til at omfatte alle partier og lister i kommunalbestyrelsen. Det er således en samlet kommunalbestyrelse, der kommer til at rette henvendelse til Ankestyrelsen,” skriver borgmester Martin Damm (V) i en pressemeddelelse torsdag

Læs også: Krav om uvildig undersøgelse: Kommune kritiseres for rolle i Novo-handel og

Kommunaldirektør afviser kritik: “Vi har ikke været mellemmand for Novo”

 

Del