Alle informationer om det store cykelløb samlet et sted

Når Kalundborg skal være startby for 4. etape, betyder det samtidigt, at en stor del af Kalundborg Kommune glæde af løbet, idet ruten går fra Kalundborg og ca. 42 km rundt i kommunen.

Alle informationer om det store cykelløb samlet et sted
Arkivfoto: Jens Nielsen

Når Kalundborg skal være startby for 4. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt, er der en masse relevante informationer, som borgerne har brug for at vide. Kalundborg Kommune har samlet alle de relevante informationer på én hjemmeside, så det bliver lettere at få et samlet overblik.

Fredag den 18. august 2023 kan borgerne i Kalundborg Kommune se frem til, at Kalundborg skal være startby for 4. etape af PostNord Danmark Rundt. I den forbindelse er der en række forskellige informationer, som er værd at vide. Kalundborg Kommune har derfor samlet alle de vigtige informationer på én hjemmeside, så borgerne kan få et godt overblik over, hvad der skal ske på fredag.  

kalundborg.dk/cykelløb kan borgerne læse om cykelruten, få et overblik over de afspærrede områder, se tidsplanen og se fest programmet. I de følgende afsnit er beskrevet, hvad man kan finde på hjemmesiden.

Ruten gennem Kalundborg Kommune

Når Kalundborg skal være startby for 4. etape, betyder det samtidigt, at en stor del af Kalundborg Kommune glæde af løbet, idet ruten går fra Kalundborg og ca. 42 km rundt i kommunen.

Ruten går gennem blandt andet det flotte landskab rundt om Tissø og det bakkede terræn omkring Buerup og videre til Bromølle. Feltet passerer Rørby, Ubby-Jerslev, St. Fuglede, Bakkendrup, Gørlev, Rye, Høng, Torpe, Hallenslev, Buerup og Bromølle, hvor der køres videre i Holbæk Kommune mod Bagsværd. 

Læs mere her: PostNord Danmark Rundt 2023 (kalundborg.dk) 

Få overblik over spærrede områder under cykelløb

Cykelløbet kommer til at have en mindre påvirkning på trafikken, fordi politi vil eskortere feltet langs hele ruten i stedet for at spærre ruten helt af. Det betyder, at borgerne skal være opmærksomme på, at der langs ruten kortvarigt kan opstå trafikale forsinkelser, mens feltet kører forbi.

Fra torsdag den 17. august kl. 22.00 til fredag den 18. august til kl. 16.00 er følgende områder spærret:

  • Vestre Havnevej, Vestre Havneplads og Kalundborg Havnepark
  • Torvet, Skibbrogade og Slotsgade

Læs mere her: Få overblik over afspærringer under årets cykelløb (kalundborg.dk)

Tidsplan for 4. etape af PostNord Danmark Rundt

Rytterne vil begynde deres dag på Torvet og Vestre Havnevej kl. 11:30 i Kalundborg, hvor de vil varme op til dagens udfordringer. Publikum er hjerteligt velkomne til at komme forbi og møde de talentfulde ryttere, der er klar til at imponere med deres styrke og udholdenhed.

Den officielle startskud lyder kl. 13:45 på Slagelsevej i Kalundborg. Det er her, at rytterne vil begynde deres rejse mod målet, og konkurrencen for alvor vil tage fart. Følelsen af spænding og forventning vil hænge i luften, når rytterne accelererer ud af startområdet og ind i en krævende etape.

Se tidsplanen her: Tidsplan for 4. etape af PostNord Danmark Rundt (kalundborg.dk)

Programmet til årets cykelfest på Havneparken

Fredag den 18. august kl. 10:00 sætter Kalundborg for alvor gang i årets cykelfest, når 4. etape af cykelløbet PostNord Danmark Rundt starter i Havneparken i Kalundborg. Kalundborg Kommune har sammen med lokale aktører og VoresKalundborg forberedt en fed og gratis cykelfest for hele familien.

Læs mere her: Se programmet til årets cykelfest (kalundborg.dk)

Hvis borgerne er interesseret i at finde flere informationer om PostNord Danmark Rundt 2023, skal de besøge cykelløbets officielle hjemmeside: www.postnorddanmarkrundt.dk

Del