Aldi i Kalundborg starter ophørsudsalg

Sidste åbningsdag for de sjællandske Aldi-butikker forventes at blive torsdag den 9. november 2023

Aldi i Kalundborg starter ophørsudsalg
Aldi i Kalundborg starter ophørsudsalg den 3. november. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

16 Aldi-butikker på Sjælland, bl.a. butikken Kalundborg, starter ophørsudsalg fredag den 3. november. Kunderne kan spare helt op til 70 % i sidste åbningsuge. Sidste åbningsdag er senest torsdag den 9. november 2023. De kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.

Aldi har solgt størstedelen af sine danske butikker, 113 i alt, til REMA 1000, og er nu i gang med at afvikle butikkerne. De sidste sjællandske Aldi-butikker lukker i uge 45 og overdrages herefter til REMA 1000.

Gør et kup fra fredag den 3. november

I butikkernes sidste åbningsuge vil der være store rabatter på alle varer i butikken med få undtagelser. Det gælder både fødevarer og al nonfood, køkkenudstyr, værktøj, tøj og boligtekstiler.

Sidste åbningsdag for de sjællandske Aldi-butikker forventes at blive torsdag den 9. november 2023. De kan dog lukke tidligere, hvis der bliver udsolgt før.

Hvor længe tør du vente?

Ophørsudsalget starter fredag d. 3. november kl. 8.00 med 30 % rabat på alle varer i hele weekenden. Mandag og tirsdag er der halv pris på alt, og i butikkernes sidste åbningsdage onsdag og torsdag er der 70 % rabat, så længe lager haves. Butikkerne lukker, når der ikke er flere varer.

Farvel og tak efter 46 år

Aldi åbnede den første danske butik i 1977 som den første discountkæde i Danmark. Men efter 46 år siger Aldi Danmark nu farvel.

Del