Ærgerlige nederlag i lørdagens kampe i Sjællandsserien

Ærgerlige nederlag i lørdagens kampe i Sjællandsserien

Af Jens Nielsen

Det blev til nederlag for både Svebølle og Raklev i lørdagens udekampe i Sjællandsserien, lokalt betegnes som Kontoret / Punkt 1 Ligaen.

For Svebølle blev det til et ærgerligt nederlag mod topholdet Såby som vandt 3-2 og Raklev 5-1 mod Tune.

Træner Jonas Thomsen har følgende referat fra kampen:

"Vi møde lørdag formiddag topholdet fra Såby. Vi havde op til kampen lidt udfordringer med afbud bl.a pga skader, og i opvarmingen til kampen måtte vi sige farvel til en mere.

Trods udfordringerne startede vi kampen godt, og kommer fortjent foran på et flot hovedstød. Vi bliver herefter endnu ramt af en skade, og må igen lave om.

Såby overtog herefter boldbesiddelsen, men var primært kun farlige i deres venstre side hvor de havde en rigtig dygtig og hurtig spiller. Deres udligning kommer også efter godt spil fra deres venstrekant.

Vi slår dog hurtigt tilbage og tager endnu engang føringen. Et flot opspil ender i fødderne på Andreas Rømer, som smider et super indlæg ind i skoene på Moussa, som flot sparker bolden i kassen.

En rigtig god første halvleg, hvor vi fuldt fortjent fører ved pausen. Anden halvleg starter med Såby i boldbesiddelse, men de kommer ikke frem til noget som helst de første 20 min.

Men ud af det blå glider deres venstre kant igennem og scorer lidt for nemt. Og minuttet efter scorer Såby igen, en anelse heldigt på en afretning.

Kæmpe utur, og en anelse passivt forsvarsspil i et par minutter gjorde, at vi pludseligt var bagud.
Herefter har vi en masse gode muligheder for at udligne, først en redning på stregen, et godt forsøg som målmanden redder på stregen, et stolpeskud, og endnu en redning af et hovedstød på stregen.

Bolden ville bare ikke ind, og vi taber desværre kampen.

Med alle de udfordringer vi ramte ind i, var det en fornøjelse at se den indsats resten af drengene lagde for dagen.

Der blev stemplet sammen i bussen, og vi gav alt hvad vi havde. Marginalerne var ikke med os desværre, selvom vi på denne dag havde fortjent mere.

Nu venter et spændende lokalopgør i næste weekend, hvor vi er klar til at slå tilbage og forhåbenligt få vendt marginalerne over på vores side."

 0-1 Jonas Thomsen (‘8)
 1-1 Såby (‘26)
 1-2 Moussa Al Moussa (‘30)
 2-2 Såby (‘65)
 3-2 Såby (‘67)

MOTM: Lucas Jensen & Andreas Rømer

(Thomas Henriksen, Andreas Rømer, Oliver Andersson, Mikkel Adamsen, Nikolaj Toft, Nicklas Nørgaard, Jonas Thomsen, Lucas Jensen, Moussa Al Moussa, Danny Henriksen, Jonas Bengtsson, Simon Melchiorsen, Mathias Petersen, Malte Sørensen)

En rigtig ”off dag”

Raklev havde desværre en rigtig ”off dag” på den svære udebane i Tune og det gav sæsonens første nederlag.

Henrik Nielsen, RGI, har følgende referat fra kampen:

"Raklev startede kampen skidt og allerede i kampens første minutter havde hjemmeholdet en stor chance, hvor Mathias Vang i Raklevs mål reddede med en fodparade. Ikke mange minutter efter fik Tune scoret til 1-0 efter et flot angreb. Hjemmeholdet scorede til 2-0 efter 33 minutter, hvor hverken Raklevs midtbane eller forsvar så særligt godt i situationen.   

Den dårlige start fik Raklevs trænerteam til at reagere og der blev efter ca. 35 minutter skiftet 3 spillere på én gang for at skabe en reaktion på det passive spil. Det gav noget mere gejst og bedre fremadrettet spil, men ændrede ikke på resultatet før halvleg, da hjemmeholdet havde domineret 1. halvleg både fysisk og spillemæssigt.

Fra 2. halvlegs start lagde Raklev godt ud, hvor Jonas Stenbæk fik reduceret til 2-1 efter en imponerende dribletur gennem hjemmeholdets midtbane og forsvar. Lige som man troede, at Raklev fik vendt momentum i kampen, så lagde hjemmeholdet en lang bold frem i Raklevs straffesparksfelt, hvor Mathias Vang desværre kom på mellemhånd og hjemmeholdet fik scoret til 3-1. Det tog helt pusten fra de unge Raklev spillere, som i forvejen kæmpede med at få spillet op på det niveau, som vi kender dem så godt for.

Raklev fik kampens eneste gule kort efter 78. minutter, hvilket egentligt slukkede håbet for holdet, da det nu blev endnu sværere at få lagt ekstra pres på hjemmeholdet. I slutminutterne fik Tune da også scoret til både 4-1 og 5-1 på kontraangreb.

Det var en flok skuffede Raklev drenge, der sagde tak for kampen til hjemmeholdet. Det var tydeligt for enhver, at de unge spillere ikke ramte dagen og skal hjem på træningsbanen, hvor weekendens indsats skal evalueres. Der skal nemlig en helt anden indsats til i næste weekend, hvor Raklev spiller tager imod Svebølle."

1-0: Tune (‘10)

2-0: Tune (‘33)

2-1: Jonas Stenbæk (‘60)

3-1: Tune (‘65)

4-1: Tune (‘80)

5-1: Tune (‘87)

Raklevs opstilling til kampen: Mathias Vang, Jonas Emil Kristensen, Sebastian Skovhus, Lucas Boksa, Jonas Stenbæk, Cevin Thrane, Simon Müller Nielsen, Mathias Bodholdt, Marcus Stoltenberg, Mathias Jensen Overgaard og Christoffer Thrane. Reserver: Altin Dina, Tobias Nøddeskov Jensen og Frederik Elmelund.

MOTM blev Jonas Stenbæk. Jonas er sponsoreret af Det Mexicanske Bøfhus.

Lokalbrag næste lørdag

Raklev og Svebølle mødes i den næste kamp på lørdag d. 28. september kl. 14.00 på boldbanerne ved Røsnæshallen. Der er lagt op til et lokalbrag og Raklev er klar til fodboldfest hvor Café Sønderjyden har sammensat et stort program for dagen.

Del