Ældreplejen udfordret af COVID-19

Flere områder har medarbejdere hjemme. Enten på grund af smitte blandt medarbejderne, eller fordi de er nære kontakter.

Ældreplejen udfordret af COVID-19 Den seneste opblussen af COVID-19 begynder, at sætte sine spor i ældreplejen i Kalundborg Kommune.

kontakt@tv-kalundborg.dk

Den seneste opblussen af COVID-19 begynder, at sætte sine spor i ældreplejen i Kalundborg Kommune, hvor flere områder har medarbejdere hjemme. Enten på grund af smitte blandt medarbejderne, eller fordi de er nære kontakter. Det meddeler Kalundborg Kommune i en pressemeddelelse mandag morgen.

”Helt aktuelt betyder det, at vi i Kalundborg Kommune prioriterer den mest basale pleje højst. Jeg vil gerne understrege, at der ikke skal være grund til bekymring for, om de ældre får den nødvendige pleje. Men i perioder vil vi blive nødt til at skære ned på andre dele, for eksempel rengøring. Det er konsekvensen af, at vi får svært ved at bemande fuldt ud i en periode med høj smitte,” forklarer direktør Søren Ole Sørensen, Kalundborg Kommune.

Det er stor udfordring, at netop det frontpersonale, der har med de mest sårbare borgere at gøre, er hårdt ramt af smitte i denne periode.

”Vi er naturligvis optagede af, at være så godt bemandede som muligt, men vi har allermest fokus på borgernes tryghed. Derfor kan vi næsten ikke være forsigtige nok med henblik på at forhindre, at vores borgere og det øvrige personale bliver udsat for smitte,” forklarer Søren Ole Sørensen.

Kalundborg Kommune arbejder løbende på, at borgerne kommer til at mærke mindst muligt til de udfordringer COVID-19 skaber hos personalet.

Del