Åbent hele påsken med alt til hus og have

Lige nu har XL-Byg i Gørlev særlig fokus på forårs varerne, bl.a. et stort plantemarked, grill i lange baner, havemøbler og plæneklippere, både robotplæneklippere og dem man selv skal skubbe rundt med.

Åbent hele påsken med alt til hus og have Gitte Kærgaard og Jeanette Sørensen med et udvalg af de havemøbler der sælges hos XL-Byg i Gørlev. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Står du lige og mangler en robotplæneklipper, en ny grill, en parasol, havemøbler, fliser eller et nyt gulv, eller noget helt andet som kan købes hos XL-Byg i Gørlev, ja så er der mulighed for at gøre en god handel hele påsken.

DMI lover godt vejr hele påsken, perfekt til masser af aktiviteter i hus og have, og det kan de allerede godt mærke hos XL-Byg i Gørlev, som holder åbent alle påskedagene.

”Vi kan allerede mærke, at mange har ferie de her tre dage før påske, her er rigtigt mange kunder og vi har travlt, og så holdere vi faktisk åbent alle dage i påsken fra kl. 8-13,” fortæller Gitte Kærgaard, afdelingsansvarlig hos XL-Byg i Gørlev.

Lige nu har XL-Byg i Gørlev særlig fokus på forårs varerne, bl.a. et stort plantemarked, grill i lange baner, havemøbler og plæneklippere, både robotplæneklippere og dem man selv skal skubbe rundt med.

”Det er meget varer til udendørs brug som der spørges ind til lige nu, lige fra planter til haven og materialer til en hel terrasse,” fortæller Jeanette Sørensen, souschef og byggecenterleder.

”Det kribler i fingrene for at komme i gang i haverne og så har folk lige fået penge tilbage i skat, det kan vi også godt mærke,” supplerer Gitte Kærgaard.

XL-Byg i Gørlev har åbent skærtorsdag, langfredag, påskelørdag, påskedag og 2. påskedag fra kl. 8-13

Del