Af Jens Nielsen
En 84-årig mand fra Kalundborg blev tirsdag sigtet både for spirituskørsel og for at køre bil uden at have et kørekort.
Tirsdag aften standsede politiet en personbil på Gl. Nyrupvej i Kalundborg, ført af en 84-årig mand fra Kalundborg. Det viste sig, at han var påvirket af alkohol over det tilladte, hvilket han da også erkendte, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Manden var desuden også frakendt førerretten. Han blev derfor sigtet for begge dele og medtaget til udtagning af blodprøve.
Skolekomedie og discofest på Kirke Helsinge Skole
06 december 2025
Indkvarteringsfirma åbner kontor i Kalundborg
05 december 2025