7-årig dreng ramt af bus

Drengen kom løbende fra Platanhaven tværs over Stationsvej, men buschauffør kunne trods opbremsning ikke undgå at ramme drengen.

7-årig dreng ramt af bus

Af Jens Nielsen

En 7-årig dreng blev tirsdag eftermiddag ramt af en bus og måtte med ambulance en tur på skadestuen. 

Tirsdag eftermiddag kl. 16.42 fik politiet via alarm 112 en melding om, at en fodgænger var blevet påkørt af en bus i krydset Stationsvej-Platanhaven i Svebølle, så en ambulance var blevet sendt til uheldsstedet.

Herfra blev en 7-årig dreng fra Svebølle indbragt til skadestuen til undersøgelse og behandling efter at være blevet kørt over på den ene fod, oplyser politiet.

Politiet fik klarlagt, at uheldet skete, da en 58-årig mandlig buschauffør som fører af en bus, kørte med lav hastighed ad Stationsvej mod sydøst. Drengen kom løbende fra Platanhaven tværs over Stationsvej, men buschauffør kunne trods opbremsning ikke undgå at ramme drengen omkring hovedet med sidespejlet og køre over hans ene fod.

Politiet har nu optaget rapport om uheldet, som drengens mor er underrettet om.

Del