69-årig uden kørekort kørte spirituskørsel

Den 69-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet, når analyse erklæringen fra blodprøven foreligger.

69-årig uden kørekort kørte spirituskørsel

Af Jens Nielsen

En 69-årig mand blev onsdag stoppet i spirituspåvirket tilstand. Han var i forvejen frakendt kørekortet.

Onsdag midt på eftermiddagen stoppede politiet en personbil på Hovedgaden i Høng med en 69-årig mand fra bag rattet til en rutinemæssig kontrol af føreren og køretøjet.

Den 69-årige kunne ikke fremvise noget kørekort, idet han ikke havde generhvervet et kørekort efter udløbet af en tidligere frakendelse af førerretten, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.



Dernæst deltog han i en alkometertest, der gav udslag over den tilladte påvirkning af alkohol, så han blev kortvarigt anholdt i forbindelse med en sigtelse for spirituskørsel og udtagelse af en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol i den anledning.

Den 69-årige kan således forvente at høre nærmere fra politiet, når analyse erklæringen fra blodprøven foreligger.

Del