65-årig stoppet med vandvidspromille
Den 65-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet resultatet af blodprøven.
Af Jens Nielsen
En 65-årig mand blæste politiets alkometer op på mere end 2.0 da han fredag blev stoppet på sin knallert. Nu har politiet beslaglagt knallerten.
Fredag aften kl. 20.25 stoppede en patrulje en 65-årig mand fra Kalundborg, der kom kørende ad Bredgade i Kalundborg på en lille knallert.
Føreren viste sig at være kraftigt påvirket af spiritus, og han blæste alkometeret op over 2,0 promille, oplyser politiet.
Knallerten blev beslaglagt med henblik på konfiskation, hvilket den 65-årige protesterede over. Retten skal derfor nu tage stilling til beslaglæggelse.
Den 65-årige fik udtaget en blodprøve, hvorefter han blev løsladt. Nu afventer politiet resultatet af blodprøven.