60 heste er med på efterårets store hesteskue og kræmmermarked
Der har været hesteskue i Gørlev siden 1977 og denne gang er der tilmeldt 60 heste fordelt på racerne: Belgiske heste, Fell pony, Jydske heste, Shetlændere, Welsh, Haflingere, Knabstruppere og Miniature.

Af Jens Nielsen
Gørlev Udvalget er endnu engang klar til at afholde hesteskue og kræmmermarked i Gørlev. Det foregår fra den 15. til 17. september.
Der har været hesteskue i Gørlev siden 1977 og denne gang er der tilmeldt 60 heste fordelt på racerne: Belgiske heste, Fell pony, Jydske heste, Shetlændere, Welsh, Haflingere, Knabstruppere og Miniature.
Markedet åbner som altid om fredagen kl. 14.00. Der vil være kræmmere og TopJump tivoli for børn. Ved sommerskuet havde TopJump har bl.a. deres lille tog Magnus med og dette tog kommer med igen, så gæsterne også på efterårsmarkedet alle tre dage har mulighed for at blive kørt rundt på markedspladsen i toget.
Fredag får det store marked besøg af Ruds-Vedby garden. De starter ved XL Byg kl. 15.30 og går igennem Gørlev, hvor de slutter på markedspladsen ca. kl. 15.50.
Lørdagens marked starter kl. 9, hvor borgmester Martin Damm holder åbningstale.
Om efteråret er lørdag hestedagen, hvor hestene bliver udstillet og bedømt. Det er altid en spændende oplevelsesrig dag og der er heste i alle størrelser. Der vil som altid være åben votering, så gæsterne kan følge med i dommernes vurderinger.
Når hestene ikke er i ringen, vil der naturligvis også som altid være mulighed for at kommet tæt på de mange flotte heste og få en snak med udstillerne. Det bliver helt sikkert en lørdag med masser af liv, mange heste og forhåbentlig mange glade gæster.
Lørdag og søndag i tidsrummet fra kl. 11 til 15 vil der være mulighed for æselridning for børn. Hvis hele familien får lyst til en tur på en hestevogn, så vil det som altid også en mulighed både lørdag og søndag, hvor Kjeld Anholm kører kaperkørsel.
Søndag starter markedet kl. 10.00, hvor boder, tivoli m.v. åbner. Kl. 11.00 holder Tina Beck-Nilsson (1. viceborgmester i Kalundborg kommune), dagens åbningstale.
Søndag er dagen, hvor de mange gæster bl.a. kan opleve flotte og underholdende show i ringen.
For de gæster, der også er til andre typer af hestekræfter, kan arrangørerne igen i år også præsentere et stort antal veteranbiler. Der venter en meget varieret og søndag, med masser af underholdning for hele familien.
Søndag kl. 16.00 lukker skue og marked for 2023.
Der ligger som altid mange timers arbejde bag planlægningen af markedet og såvel Gørlev Udvalget som de mange samarbejdspartnere, glæder sig til at præsentere årets sidste skue og kræmmermarked.
Arrangørerne møder en kæmpe lokale opbakning, både før, under og efter markedet/skuet, uden den opbakning ville det være svært at gennemføre et så stort arrangement.
For yderligere info på www.goerlevhesteogkraemmer.dk
eller på facebook Gørlev Hesteskue og Kræmmermarked.
Gørlev Udvalget består af Mette Thorshøj, Nanna Larsen, Jørgen Arnam-Olsen og Helge Carlsson.