55 års studenterjubilæum

Til Kalundborg Gymnasiums translokation fredag sidder ikke alene de unge studenter i hallen. Det gør også en gruppe ”oldtimere”, nemlig nogle fra det hold, der blev studenter i 1967 og dermed kan fejre 55 års studenterjubilæum.

55 års studenterjubilæum De blev studenter fra Kalundborg Gymnasium i 1967. Torsdag eftermiddag og aften mødtes de til festligt samvær på Restaurant NÄS. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

De blev studenter fra Kalundborg Gymnasium i 1967. Nu mødes de igen.

De nybagte studenter springer ud netop nu og fejrer, at gymnasietiden er slut og krones med, at de får den eftertragtede hue sat på hovedet.

Til Kalundborg Gymnasiums translokation fredag sidder ikke alene de unge studenter i hallen. Det gør også en gruppe ”oldtimere”, nemlig nogle fra det hold, der blev studenter i 1967 og dermed kan fejre 55 års studenterjubilæum.

Da holdet mødtes til 50 års jubilæum, besluttede deltagerne for fremtiden at mødes hvert femte år, og som besluttet så gjort.

Det er hele årgangen bestående af fire spor, to sproglige og to matematiske, der mødes.

Torsdag deltog 43  på Restaurant Näs i en sammenkomst med snak og gensyn i gårdhaven over et glas vin, og derefter til middag med sang og hygge indtil midnat.

I dag er 30 af de gamle studenter med til translokationen, hvor der er sat reserverede stole frem til studenterholdet anno 1967.

De vigtigste år

Hidtil har holdet fejret både 20, 25, 40, 50 og altså nu 55 års jubilæum, og årsagen til de mange fejringer er efter en af deltagerne, Lars Almbloms, mening, at alle var glade for at gå på Kalundborg Gymnasium, og at de havde det godt sammen.

- De tre år på Kalundborg Gymnasium fra 1964-67 har været blandt de allervigtigste for mig og min udvikling, siger Lars Almblom. Derfor vil han altid meget gerne være sammen med de mennesker, der har været med til at forme ham og hans liv.

Lars kom fra 2. real i Høng, og han beskriver det som at komme fra ”den sorte skole” med gammeldags lærere og et jantelovs-samfund til et gymnasium med universitetsuddannede lærere, der glædede sig til at arbejde med og for eleverne:

- Vi skulle se og indse og forstå og forholde os og lære og leve, som Lars Almblom udtrykker det.

Lærerstaben, så forskelligartet den end var, var en kærlig flok som meget gerne ville gøre det godt for eleverne.

Han fortæller, at daværende, nu afdøde rektor Stig Hansen gjorde et stort nummer ud af, at det at man kom fra kommuner uden for Kalundborg kun betød, at man var endnu mere velkommen:

- Det var fantastisk!

Tyske minder

To andre studenter fra holdet, der blev udklækket i 1967, Kirsten og Torben Hjuler, har også stærke erindringer om rektor Stig Hansen.

Kirsten havde ham som tysklærer, og at hun som lærerstuderende valgte tyskfaget, skyldtes hans person og kærlighed til sproget.

Samme rektor var dog ellers lige ved at skræmme hende væk under den allerførste tysktime. Kirsten blev som den første bedt om at læse lidt op på tysk, og efter få ord reagerede Stig Hansen ved at springe op og gå frem og tilbage og med meget høj og forarget røst nedgøre præstationen.

Men da mønsteret gentog sig over for de næste elever, fattede alle budskabet: I skal ikke tro, at I kan tysk. Men det skal jeg nok lære jer.

Rektor Stig Hansen skabte forbindelse til gymnasieelever i det daværende Vestberlin, og eleverne fra Kalundborg boede hjemme privat hos de tyske elever. For Kirsten blev det grundlaget for et dyrebart venskab, der fortsat eksisterer, og som betyder, at familierne besøger hinanden.

Kærester og giftermål

Kirsten og Torben blev kærester i slutningen af 2. g, og de to var ikke de eneste, der dannede par og senere blev gift med hinanden.

Kirsten og Torben Hjulers to døtre er studenter fra Kalundborg Gymnasium, og det er de tre ældste børnebørn ligeledes. Bedsteforældrene kan ved translokationen glæde sig over, at den sidste af de tre, der netop har fået huen på, også er med. Hendes søster må vente lidt endnu, for hun går i 1. g.

Både Kirsten og Torben Hjuler har haft stor glæde af de tre år på Kalundborg Gymnasium. De år modnede dem og åbnede deres øjne for verdens mangfoldighed både historisk og kulturelt.

Venner for livet

I gymnasietiden fik de venner for livet, og dem glæder de sig altid til at gense ved studenterjubilæerne.

Så kommer minderne frem om lærerne fra dengang, om de mange fester, om eftermiddagene på Skånings Konditori, hvor de hang ud og drak kaffe og spiste smørkage og om aftenerne i Kalundborg Jazzklub med besøg af Papa bue og Fessors Big City Band.

Del