50 år med Shubidua fejres
Bandet tager publikum med tilbage til et Danmark, hvor bierne summede i grøftekantens blomster, og storken lå på bondemandens skorsten.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
I anledningen af Shu-bi-duas 50-års jubilæum, giver bandet Shubiduo et brag af et show, som de kalder ”50 hår i suppen”.
Onsdag den 22. marts, er Jorløse Forsamlingshus værter til fællesspisning og underholdning ved bandet Shubiduo, der går på scenen og tager publikum med tilbage til et Danmark, hvor bierne summede i grøftekantens blomster, og storken lå på bondemandens skorsten og lyttede til tidens hotteste og sjoveste navn, Shubidua. Undervejs vil der være stribevis af Shu-bi-duas hits, gakkede indfald, fantastiske anekdoter.
Shubiduo består af Bosse og Carsten. Bosse Hall Christensen var med til at danne Shubidua sammen med Michael Bundesen og Michael Hardinger tilbage i 1973. Hans stod bag mange af de gakkede tekster og spøg & skæmt coverne fra 1-8, den gyldne periode. Carsten Hall Christensen synger og spiller i dansk “United Steaks” gademusikant style.
Vil man deltage i festlighederne, kan billetter købes via www.kalundborglif.dk eller ved at kontakte Jorløse Forsamlingshus på tlf.: tlf. 53292002. Billetprisen indeholder både musisk, spisning, kaffe og kage. Drikkevarer skal tilkøbes.
Arrangementet foregår onsdag den 22. marts kl. 18 i Jorløse Forsamlingshus, og er støttet af Liv I Forsamlingshusene, se evt. flere arrangementer via www.kalundborglif.dk