5-årig dreng opdagede brand og fik vækket sin far

5-årig dreng opdagede brand og fik vækket sin far Brandvæsenet fik hurtigt bugt med flammerne på Kobjergvej i Svebølle tirsdag aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Det var en bare 5-årig dreng som opdagede at det brændte i en tørretumbler i husets bryggers tirsdag aften. Drengen fik vækket sin far som fik slået alarm.

Forældrene til en 5-årig dreng i Svebølle kan med rette være både stolte og lettet over, at drengen opdagede at det brændte i en tørretumbler i husets bryggers tirsdag aften, han fik vækket sin far der sov på sofaen, familien skyndte sig ud af huset og slog alarm, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

"Er ret stolt af min søn på 5 vækkede mig og sagde det så vi ku komme ud i tide," skriver drengens far på Facebook

Politi, brandvæsen, ambulance og akutbil blev tirsdag aften kl. 19.36 kaldt til brand i villa på Kobjergvej i Svebølle.

Brandvæsenet sendte et røgdykkerhold ind i huset hvor der var flammer i bryggerset. Branden blev slukket før den spredte sig til resten af huset, så skaderne blev begrænset til tørretumbleren og bryggers.

Der kom røg og sodskader i huset, men ingen personer kom noget til. Politiet optog rapport om branden, som skal undersøges nærmere for at klarlægge om brandårsagen var en elektrisk installation ved tørretumbleren.

Brandvæsen sendt til brand i villa

Del