39-årig mand blev slynget ud af bilen

Varebilen, der blev ført af en 39-årig mand fra Spanien, kørte ud af en indkørsel ud for Favrbovej, og stødte i den forbindelse sammen med en lastbil, der kørte ad Kalundborgvej mod vest, oplyser politiet.

39-årig mand blev slynget ud af bilen
Den 39-årige mand blev slynget ud af varevognen i forbindelse med færdselsuheldet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En 39-årig mand fra Spanien blev slynget ud af sin varebil og kom alvorligt til skade i mandagens færdselsuheld ved Favrbo. Manden er nu uden for livsfare oplyser politiet. 

Mandag kl. 12.35 skete et alvorligt færdselsuheld mellem en lastbil og en varebil i krydset Kalundborgvej-Bjergstedvej-Favrbovej mellem Snertinge og Bregninge og politi, ambulance, lægehelikopter og brandvæsen blev tilkaldt.

Varebilen, der blev ført af en 39-årig mand fra Spanien, kørte ud af en indkørsel ud for Favrbovej, og stødte i den forbindelse sammen med en lastbil, der kørte ad Kalundborgvej mod vest, oplyser politiet.

Lastbilen kørte efter sammenstødet videre og ramte et el-skab og herefter ind i et buskads i en have. Den 58-årige mandlige lastbilchauffør fra Odsherred slap uskadt.

Føreren af varebilen blev slynget ud af bilen og kom alvorligt til skade. Han måtte reddes fri, hvorefter han blev fløjet til behandling med lægehelikopteren.

Hele vejen blev afspærret og busruter omlagt. Uheldsstedet blev undersøgt af en bilinspektør, og først omkring kl. 16 kunne vejen genåbnes.

Den 39-årige blev senere meldt uden for livsfare.

Fører af varevogn svært tilskadekommen

Del