341.000 kr. til Orangeri

"Dette tilskud vil muliggøre udviklingen af et unikt samlingspunkt, der vil tilbyde en række spændende aktiviteter og arrangementer for lokalsamfundet..."

341.000 kr. til Orangeri
I alt blev der indstillet for 2,1 mio. kr. Heraf har Mia Reesen modtaget 341.000 kr. til Tabernaklet's Orangeri oase. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Genbrug’ var på flere planer et tema, da LAG-bestyrelsen i denne uge indstillede ni af de i alt 14 modtagne projekter til støtte i årets 2. ansøgningsrunde. I alt blev der indstillet for 2,1 mio. kr. Heraf har Mia Reesen modtaget 341.000 kr. til Tabernaklet's Orangeri oase.

Hvad har et par hullede bukser, et nedlagt vaskeri, en tidligere slagter og et vandtårn til fælles? Jo, på hver deres vis er de rammen for nogle af de projekter, LAG Nordvestsjælland har valgt at støtte i denne omgang.

”Bæredygtighed er et vigtigt element i vores udviklingsstrategi, og derfor er det et ekstra plus, når ansøgerne tænker det aktivt ind i deres projekter. Vi ser heldigvis, at det vinder mere og mere frem,” siger formand, Flemming E. Larsen.

Udviklingen af et unikt samlingspunkt

Mia Reesen fra Kalundborg, der har fået tildelt 341.000 kr. til Tabernaklet's Orangeri oase, er meget glad for at have fået tildelt LAG midler.

Jeg er så glad for at kunne fortælle, at jeg har modtaget et betydeligt tilskud fra LAG til opførelsen af et nyt orangeri i forbindelse med Tabernaklet i Gammelrand. Dette tilskud vil muliggøre udviklingen af et unikt samlingspunkt, der vil tilbyde en række spændende aktiviteter og arrangementer for lokalsamfundet,” fortæller Mia Reesen, og fortsætter: ”Det nye orangeri vil fungere som en alsidig facilitet, hvor vi planlægger at afholde kokkeskoler, private middage, møder samt diverse events. Med en skøn beliggenhed i den naturskønne grusgrav, vil orangeriet tilbyde en inspirerende atmosfære, der fremmer kreativitet og samhørighed. Jeg ser frem til at kunne byde gæster velkommen til en oplevelse, der kombinerer gastronomi med naturens ro. Orangeriet vil ikke kun være et sted for læring og samvær, men også en platform for at fremme lokale råvarer og bæredygtige madlavningsmetoder. Jeg vil også gerne takke LAG for deres støtte og tillid til min vision. Tilskuddet er en vigtig milepæl i min rejse mod at skabe et unikt og værdifuldt tilbud til vores lokalsamfund. Jeg ser frem til at dele mere om vores fremskridt og etablering og åbning af orangeriet næste år.”

Næste ansøgningsrunde

Næste ansøgningsfrist er 2. december 2024. Potentielle ansøgere opfordres til at søge vejledning hos foreningen i god tid.

”Det kan virke langt væk, men jeg vil opfordre mulige ansøgere til at komme i gang inden så længe. Dels tager det tid at blive fortrolig med ansøgningssystemerne. Dels tager det tid at afdække mulighederne for samarbejde, indhente tilbud og søge vejledning og sparring hos vores koordinatorer. Det er gratis for ansøgerne. Man laver altså ikke en god og fyldestgørende LAG-ansøgning på en eftermiddag. LAG planlægger at holde to infomøder i oktober måned: Ét i Jyderup, og ét online. Her vil man kunne høre mere om støttemulighederne i LAG-ordningen. Den letteste måde at få besked om det er ved at blive medlem af vores forening. Det er der allerede 325, der er, og man kan gratis melde sig ind på vores hjemmeside lag-nvs.dk,” slutter Flemming E. Larsen.

Projekter, der netop har opnået støtte

  • FiO's Madkulturhus (Fødevareproducenter i Odsherred) 396.000 kr.
  • Et gigantisk visitkort i Gislinge (Destination Sjælland) 350.000 kr.
  • Tabernaklet's Orangeri oase (Mia Reesen, Svebølle) 341.000 kr.
  • Fler - ler- og keramikfællesskab (Ø5 ApS, Rørvig) 300.000 kr.
  • Præstegården Jyderup Vol. 2.0 (Præstegården Jyderup) 230.000 kr.
  • Remade (Marianne & Juul ApS, Jyderup) 200.000 kr.
  • Kaffens vidunderlige verden (Coffee Guerilla Company ApS, Sorø) 180.058 kr.
  • 'Clickto' - et lokalt digitalt fællesskab (Foreningen Sorø Handel & Service) 52.500 kr.
  • Kreativt værksted ’Pauseriet’ (Whatthefroc, Sorø) 52.422 kr.

I alt kr. 2.101.980,-

Del