300 ventede forgæves på ’løven’
Jesper Buch har bl.a. via Løvens hule investeret i firmaet ScandiMate, som dagligt hjælper seje, danske håndværkere med at få deres livs arbejdsrejse i enten Australien, Canada eller New Zealand️

Af Jens Nielsen
Torsdag var 300 studerende samlet på Allikelund Gymnasium for at høre om det fede ved at tage en erhvervsuddannelse. Men Jesper Buch, kendt fra Løvens hule på DR1, dukkede aldrig op.
Studerende fra Allikelund Gymnasium og Processkolen Kalundborg, 300 i alt, fyldte samlingssalen helt ud på Allikelund Gymnasium torsdag formiddag hvor de spændt ventede på Jesper Buch, kendt fra Løvens hule, som, med sin sædvanlige energi, skulle fortælle om det fede ved at tage en erhvervsuddannelse.
Men Jesper Buch dukkede aldrig op, han var kørt i stykker med sin bil og måtte melde afbud, modsat er de 300 studerende blevet lovet et 45 minutter langt foredrag af Jesper Buch ved en senere lejlighed – det er vist et meget godt bytte.
Jesper Buch har bl.a. via Løvens hule investeret i firmaet ScandiMate, som dagligt hjælper seje, danske håndværkere med at få deres livs arbejdsrejse i enten Australien, Canada eller New Zealand️. En skræddersyet startpakke, der klarer alt det kedelige.
Alexander Ripley, indehaver af SkandiMate, fortalte sin historie om hvordan han som helt ung havde boet i henholdsvis Spanien, Skotland og Australien og flere gange stødte på problemer med opholdstilladelse, job og bolig.
Alexander Ripley endte i byggebranchen og fik idéen med at hjælpe andre håndværker til udlandet.
”SkanMate hjælper danske håndværkere til Australien, New Zealand og Canada hvor vi står for alt bøvlet, og der er kæmpe mangel på håndværkere både i Danmark og stort set i hele verden, der er jobgaranti til gode penge,” fortalte Alexander Ripley til de mange fremmødte.
Senere vil Jesper Buch komme forbi Allikelund Gymnasium og giver en peptalk om netop erhvervsuddannelser.