26-årig varetægtsfængslet efter ransagning efter narko

Efter ransagning af huset, hvor der blev fundet en lille mængde kokain, er en 26-årig mand blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør fredag på grund af mistanke om handel med narko.

26-årig varetægtsfængslet efter ransagning efter narko
Torsdag formiddag rykkede betjente fra Midt og Vestsjællands Politi ind i et parcelhus i et villakvarter i Kalundborg sammen med et par narkohunde. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En 26-årig mand fra Kalundborg er fredag blevet varetægtsfængslet frem til d. 10. oktober, sigtet for at have solgt 300 gram kokain.

Torsdag formiddag rykkede betjente fra Midt og Vestsjællands Politi ind i et parcelhus i et villakvarter i Kalundborg sammen med et par narkohunde.

Efter ransagning af huset, hvor der blev fundet en lille mængde kokain, er en 26-årig mand blevet anholdt og fremstillet i grundlovsforhør fredag på grund af mistanke om handel med narko.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og den mistænkte blev varetægtsfængslet til den 10. oktober.

Den 26-årige er mistænkt for at have haft omkring 300 gram kokain, som han har solgt til et større antal ukendte personer.

Del