250 børn til Olympiske Lege

250 børn til Olympiske Lege Privatfoto

Af Jens Nielsen

253 børn fra institutionerne i den sydlige del af Kalundborg Kommune var onsdag samlet i Børnehuset Troldebo i Jerslev for at afvikle Olympiske Lege.

Discipliner som støvlekast, tovtrækning, dåsekast, balancere med en kartoffel på en ske, forhindringsbane, rispose kast og en flødebolle maskine var på OL programmet da Børnehuset Troldebo onsdag afviklede de Olympiske Lege for 253 børn fra institutionerne i den sydlige del af Kalundborg Kommune.

”Det har været en stor succes som vi regner med at gentage til næste år,” fortæller Mie Høtoft Nielsen, pædagogisk teamleder i Troldebo, og fortsætter,

”Vi har et godt og tæt samarbejde med børnehavens forældrerepræsentant, og i fællesskab har vi skaffet sponsorater for omkring 30.000 kr. fra virksomheder i lokalmiljøet.”

I forbindelse med det store arrangement var der lavet logo med OL i Troldebo 2022, diplomer. Der var frugt, kage, flødeboller og kasketter med logo og en drikkedunk til de mange børn som deltog i OL-2022

Del