24 nye plejeboliger på vej

De første beboere forventes at kunne flytte ind i april 2026.

24 nye plejeboliger på vej
Illustration fra Edvars Arkitekter

Af Jens Nielsen

Kommunalbestyrelsen sagde onsdag aften ja til Edvars Arkitekters forslag om, at opføre 24 plejeboliger ved Rørmosecentret i Gørlev.

24 plejeboliger og et tilhørende servicearealer på 330 m2 opføres ved Rørmosecentret i Gørlev.

Byggeriet opføres i stil med de eksisterende bo-grupper med 8 boliger og tilhørende fællesareal med køkken i hver gruppe. Mellem bo-grupperne bliver der etableret haver i stil med de eksisterende haver. Servicearealet på de 330 m2 rummer de centrale servicefunktioner for medarbejderne. Byggeriet opføres med fokus på social bæredygtighed, herunder støtte til fællesskaber, godt indeklima, tilgængelighed og en sund totaløkonomi.

De 24 plejeboliger er på hver 69 m2 og er 2-værelses, dvs. et samlet areal på 1.666 m2. Den månedlige husleje bliver 7.015 kr. eksklusive forbrugsudgifter.

De første beboere forventes at kunne flytte ind i april 2026.

Byggeperioden forventes at være fra oktober 2024 og frem til februar 2026 og med indflytning i april 2026.

Den samlede anskaffelsessum er lige godt 44 mio. kr.

Del