
Af Jens Nielsen
En 19-årig ung mand fik sin bil beslaglagt da det var mindst 8. gang han blev stoppet uden at have et kørekort.
Tidlig tirsdag morgen kl. 05.24 standsede politiet en personbil, som en 19-årig mand fra Kalundborg førte i østlig retning ad Holbækvej.
Den 19-årige havde imidlertid ikke erhvervet sig et kørekort, hvorfor politiet sigtede ham for kørsel uden førerret i personbilen, som han var ejer af.
Da den 19-årige havde mindst syv andre sager om netop kørsel uden førerret inden for de seneste tre år, besluttede politiet at beslaglægge hans personbil på grund af de gentagne kørsler uden førerret.
En dommer skal ud over straffen for morgenens kørsel uden førerret også se på grundlaget for endelig konfiskation af bilen i et retsmøde, som den 19-årige vil blive indkaldt til.