150.000 kr. til mere bevægelse i hverdagen

Som en del af visionen for Bevæg Dig For Livet i Kalundborg Kommune, er der afsat 150.000 kr. til en pulje, som alle kan søge.

150.000 kr. til mere bevægelse i hverdagen Som en del af visionen for Bevæg Dig For Livet i Kalundborg Kommune, er der afsat 150.000 kr. til en pulje, som alle kan søge. Arkivfoto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Når vi bevæger os, hvad enten det er i form af at gå, løbe, danse eller noget helt fjerde, så sker der noget positivt med humøret. Derfor har Kalundborg Kommune også valgt, at kommunen skal være en Bevæg Dig For Livet kommune, og i den forbindelse kan man nu søge penge til aktivitetsfremmende initiativer. 

Bevæg dig for livet giver dig inspiration til, hvordan du kan få mere bevægelse ind i din hverdag. Som en del af visionen for Bevæg Dig For Livet i Kalundborg Kommune, er der afsat 150.000 kr. til en pulje, som alle kan søge. Der kan søges penge til aktivitetsfremmende initiativer, og det er både foreninger og andre der ønsker at skabe mere aktivitet for borgere i Kalundborg Kommune der kan søge.

Hvis man fx er en del af et aktivt fællesskab, som gerne vil afvikle aktiviteter, mangler rekvisitter, ønsker at starte nye aktiviteter op, som fx kræver nyt udstyr eller andet, er det en god ide at få søgt.

”Der er nogle få kriterier, der skal være opfyld for at søge puljen, som fx, at pengene skal være et engangsbeløb. Det er derfor ikke muligt at søge penge til lønninger, eller vedvarende vedligehold. Beløbet er et engangsbeløb, som skal kunne aktivere en gruppe af borgere. Der kan fx søges penge til rekvisitter og udstyr, afholdelse af arrangementer, kurser mm.,” fortæller Belinda Buch Andersen, der er projektleder på Bevæg Dig For Livet i Kalundborg Kommune.

Puljen kan søge på www.kalundborg.dk/book, hvor alle kriterierne ses og udfyldelse af ansøgningsskemaet foregår.

Del