Billedserie: 100 løbere fik masser af frisk vind og flot natur

Lige knapt 100 deltagere stillede til start og de fik masser af frisk vind på næsen på det første lange stykke inden deltagerne løb ind i skoven.

Billedserie: 100 løbere fik masser af frisk vind og flot natur En enkelt løber havde taget sine firbenede venner med på turen. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Næsten 100 motionsløbere deltog torsdag aften i det nye Naturløb, som havde start og mål på Den Gamle Skole på Asnæs. Et motionsløb som blev afviklet i flot solskin, men med masser af vind på næsen.

Det er langt fra første gang, at 5 Tårns Motion afvikler motionsløb på Asnæs, men torsdag var det første gang, at der var start og mål på Den Gamle Skole på Asnæs. Det tidligere Mineslund løb er nu blevet til Naturløbet med løbestrækninger på henholdsvis 8 km og 12,5 km.

Lige knapt 100 deltagere stillede til start og de fik masser af frisk vind på næsen på det første lange stykke inden deltagerne løb ind i skoven.

”Ruten er blevet 700 meter længere hver vej end tidligere, og der er godt med frisk modvind det første stykke, men så er der jo rygvind hjem,” sagde formand for 5 Tårns Motion, Erik Johnsen, inden startskuddet lød.

Deltagerne løb ud til skoven og ind på de hyggelige stier ned mod Kalundborg Fjord på den ene side, og efterfølgende på den modsatte side med udsigt over Storebæltsbroen. Som vanligt kiggede rådyr, harer og andre at naturens mange beboere med, da deltagerne løb forbi.

Efter løbet var der tændt op i grillen, og Meny i Kalundborg var klar til at grille bøffer og lave burgere.

Der var masser af små hyggekroge i den gamle skolehave, hvor både deltagerne og tilskuere kunne hygge sig i det begyndende tusmørke og strække benene ud.

Del