10.000 cykelryttere gennem Kalundborg om en måned
I en periode i løbet af eftermiddagen lørdag d. 11. juni vil være ca. 10.000 deltagere på vejene i og omkring Kalundborg by.

Af Jens Nielsen
Om en måned får 16.000 motionscykelryttere mulighed for at køre hele eller en del af 2. etape af Tour de France 2022. De 10.000 af cyklisterne kommer gennem Kalundborg Kommune og det vil give meget trafik på vejene.
Tour de Storebælt den 11. juni har sit udspring i Danmarks historiske værtskab for de første tre etaper af Tour de France 2022 – også kaldet Grand Départ. Aldrig før har Danmark været medarrangør af verdens største cykelløb, og der går nok lang tid før det sker igen.
For at give så mange danskere som muligt muligheden for at være aktive deltagere i Tour-fejringen, og for at bruge dette som afsæt for at skabe en endnu flere glade motionscyklister i Danmark har DGI, DIF og DCU, som fælles arrangører, søsat Tour de Storebælt.
Med afsæt i sloganet ”Et motionscykelløb for alle” giver Tour de Storebælt-deltagerne en unik mulighed for at cykle hele, eller dele af, den samme rute som anvendes til 2. etape af Tour de France 2022. Ruten går fra Roskilde til Nyborg, og inkluderer både udfordrende bakker i Asnæs Indelukke, Sjællands vindblæste vestkyst og selvfølgelig den store finale hen over Storebæltsbroen. Storbæltsbroen vil således modtage motionscyklister i et omfang, der ikke er set siden åbningen i 1998.
4.000 af deltagerne starter i Roskilde og cykler 200 km. frem til Nyborg. 6.000 deltagere nøjes med 25 km. hen over Storebæltsbroen i et familiecykelløb, mens de resterende 6.000 motionscykelryttere skal cykle 100 km. med start fra Kalundborg.
I Kalundborg bliver der start af de 6.000 cyklister på Holbækvej ud for rådhuset lørdag eftermiddag d. 11. juni. Herfra køres en sløjfe mod Røsnæs inden deltagerne sætter kursen mod Korsør.
Kalundborg by er et nøglepunkt for afviklingen af Tour de Storebælt, fordi 100 km ruten starter i byen og fordi det er her, at deltagerne fra 200 km kommer ind på den sidste fælles del af ruten ned mod Storebæltsbroen.
Dette betyder, at der i en periode i løbet af eftermiddagen vil være ca. 10.000 deltagere på vejene i og omkring Kalundborg by.
Hovedvej 22 og 23 er derfor delvist lukket i perioden mellem kl. 14.00-18.00
Holbækvej ved Rådhuset er lukket kl. 07.00-18.00
De små veje nord for Kalundborg by – på startloopet – er lukket for bilister fra kl. 14.15-16.00. Deltagerne på 100 km distancen cykler fra Kalundborg by i retning mod Kalundborg Golfklub, hvor de drejer til højre i retning mod Kallerup by.
Strækningen fra Kalundborg by til Kalundborg Golfklub er ikke lukket, men der kommer 6.000 deltagere på strækningen fra kl. 14.45-15.30. Kør forsigtigt, hvis du bevæger dig på strækningen i dette tidsrum.
Følgende veje er helt eller delvis spærrede:
- Kalundborg by / Holbækvej ved Rådhuset lukket mellem 07.00-18.00 (omkørsel ad Rynkevangen).
- Hovedvej 22 Kalundborg mod Slagelse: Kl. 14.00-18.00 – lukket for trafik -10 km mod syd i begge retninger.
- Hovedvej 23 Kalundborg mod Roskilde: 14.00-18.00 – lukket for trafik – 5 km mod øst i begge retninger.
- Omkørsel over Rørby og Ugerløse i perioden fra 14.00-18.00, styres af politihjemmeværnet. Forvent kø og ventetid.
- Der cykles langs kysten i retning mod syd, ned forbi Bjerge Strand, Reersø, Dalby Strand, Mullerup Strand, Drøsselbjerg Strand, Bildsø Strand og Næsby Strand mfl. i tidsrummet fra kl. 14.00-18.30. Planlæg kørsel udenfor dette tidsrum, hvis det er muligt, da vejene kan være svært fremkommelige.
- Rute 22 fra Bjerge mod syd er ”cykelfri” hele dagen.
Området nordvest for Kalundborg
- Fra Holbækvej til Vollerupvej kl. 14.30-15.30 – kraftigt påvirket.
- Vollerupvej til og med Tømmerupvej kl. 14.15-16.00 – lukket for trafik.
For følgende veje gælder, at vejene enten er spærrede eller, at bilister holdes tilbage:
- Holbækvej
- Nørre Allé
- Esben Snaresvej
- Røsnæsvej
- Nostrupvej
- Kallerup Bakkevej
- Kallerupvej
- Vollerupvej
- Svenstrupvej
- Saltbækvej
- Mellemvangsvej
- Gåsetoftevej
- Kåstrupvej
- Tømmerupvej
- Holbækvej
Strækningen nord for Kalundborg til Korsør. For følgende veje gælder, at bilister holdes tilbage eller påvirkes af Tour de Storebælts cykeldeltagere:
- Strandvej
- Havnevej
- Lyngvej
- Parallevej
- Havnsøvej
- Byvej
- Eskebjergvej
- Holbækvej
- Hovvejen
- Asnæsvej
- Hareskovvej
- Slagelsevej
- Slagelse Landevej
- Svallerup Landevej
- Bjerg Landevej
- Urhøjvej
- Filipsdalvej
- Osvejen
- Brovejen
- Reersøvej
- Dalbyvej
- Dalby Strandvej
- Kirke Helsinge Strandvej
- Mullerup Strandvej
- Mullerupvej
Arrangørerne anbefaler følgende til dig, som skal færdes på ruten:
- Undgå at benytte ruten som bilist.
- Hvis du ikke kan undgå at benytte ruten, skal du køre i meget god tid.
- Ved brug af bus og anden offentlig transport skal du tjekke Rejseplanen inden afgang.