AnnonceLuk annonce




Otte meter ny slagterdisk til ni millioner

19-11-2016

Slagtermester Mark Hansen sammen med varehuschef Kirsti Thygesen, foran det område som bliver til den nye slagterafdeling. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kvickly i Kalundborg går i gang med en stor ombygning først i det nye år, hele ni millioner skal bruges til bl.a. en ny slagterafdeling.

Slagtermester i Kvickly, Mark Hansen, føler at han har fået en stor julegave på forskud, alle tilladelser er nemlig i hus til en stor omfattende ombygning af supermarkedet til hele ni millioner, en ombygning som bl.a. betyder en helt ny moderne åben slagterafdeling, hvor de otte medarbejdere i slagter- og delikatesseafdelingen skal arbejde.

”Det bliver helt fantastisk, kunderne vil opleve en helt anden service når de hele tiden kan få kontakt med en slagter medarbejder, samtidig vil vi kunne lave mange flere ting end vi gør i dag”, siger den glade slagtermester.

I dag er slagterafdelingen gemt væk bag en dør i det fjerneste hjørne af supermarkedet, men den helt nye åbne slagterafdeling bliver bygget hvor der i dag er mælkeafdeling, mælken flyttes til nye moderne kølediske til højre for den nuværende placering. I det som i dag er slagterafdelingen bliver der i fremtiden kontorer og en ny personaleindgang.

”Det bliver rigtigt godt, i de kundeundersøgelser vi gennemfører er det klart en synlig slagterafdeling som kunderne efterspørger, derfor er der ingen vej uden om og nu er alle tilladelser klar og håndværkerne rykker ind i uge to og ombygningen skal være færdig til påske”, fortæller Kirsti Thygesen, varehuschef i Kvickly Kalundborg.

Den nye slagterafdeling bliver med en otte meter lang disk til slagter, delikatesse og friske fisk, og hele afdelingen bliver åben så kunderne kan følge hele produktionen.

”Faktisk har vi kunder som har handlet her i mange år, der ikke er klar over at vi har vores egne slagterafdeling med masser af hjemmelavede varer, det får vi nu lavet helt om på”, fortæller Kirsti Thygesen.

Hele Kvickly vil have åbent i ombygningsperioden, der etableres en støvvæg i det område hvor den nye slagterafdeling skal etanleres, når håndværkerne går i gang

Bliv tilmeldt vores nyhedsbrev og få en e-mail hvergang der er nyt på TV-Kalundborg.dk, KLIK HER



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0