AnnonceLuk annonce




Billeder: Kvickly klar med helt ny bagerafdeling

05-10-2019

Varehuschef Kirsti Thygesen foran den 20 meter lange bagerdisk. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kvickly Kalundborg er ved at være i mål med deres store ombygning af varehusets for område. En helt ny bagerafdeling står nu klar. På tirsdag d. 8. oktober fejres ombygningen med en reception.

Disken til brød og kager er hele 20 meter lang, udført i sort stål og glas. Imponerende og flot ser det ud. Kvickly Kalundborg er meget tilfredse med den store ombygning af for området, hvor netop bagerafdelingen har spillet den helt store rolle. Der er nemlig bygget en helt ny bagerafdeling, modsat den gamle, og ud over salg af brød og kager, er konditorerne også rykket ud i bagerafdelingen, sådan at kunderne kan følge med i at der piskes flødeskum og laves gåsebryst, og alle de andre lækkerier.

Den nye bagerafdeling er delt i to. Nærmest indgangen er afdelingen med brød, så det er nemt for dem som skal hente morgenbrød, længere fremme er så afdelingen med lækre kager, sandwich og andre to go løsninger.

”Ud over at vi har fået en helt ny bagerafdeling har vi også fået en række helt nye brødvarianter, og et nyt og større udvalg af morgenbrød med bl.a. flere grovboller, samtidig har kunderne nu mulighed for at komme ind og købe en kop kaffe sammen med et smurt rundstykke,” fortæller Kirsti Thygesen, varehuschef Kvickly Kalundborg.

Konditoren frem i lyset

En af de helt store forandringer i den nye bagerafdeling er at konditorerne er blevet flyttet fra selve bageriet og ud i bagerafdelingen, på samme måde som i slagterafdelingen, så kan kunderne følge med i produktionen af kager.

”Det bliver overdrevet godt, vi skal lige helt på plads og vænne os til de nye forhold og til at vi nu er synlige for kunderne, men vi glæder os,” fortæller Malthe C. Sørensen, ansvarlig for konditorriet i Kvickly Kalundborg.

”For vores medarbejdere er det som at træde ind i et helt nyt job, og det kræver lige lidt tilvænning,” siger Kirsti Thygesen.

Ombygningen betyder også at kiosken har flyttet plads og er nu placeret for enden af kasselinjen og blomsterafdelingen er efter weekenden på plads hvor der tidligere var bager, og dermed er den store ombygning overstået for denne gang.

Kvickly Kalundborg er med god grund stolte over ombygningen, og på tirsdag er der reception for alle interesserede hvor det hele vises frem, og der er smagsprøver på brød og kager. Receptionen er fra kl. 14 til 16.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0