AnnonceLuk annonce




Video: Trioen med det sjove navn

08-02-2019

De mindste elever på Nyrupskolen blev indført i en ny musikalsk verden torsdag morgen. Fioto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Indskolingsbørnene på Nyrupskolen havde torsdag morgen kultur på skemaet. Jazz-trioen Astro Buddha Agogo var forbi med deres gode humør og swingende jazz.

I Kalundborg Kommune undervises skolebørnene ikke kun i dansk og regning, det er også vigtigt at lære om kultur, herunder musik i mange forskellige genre, derfor præsenteres alle klassetrin for tre forskellige musikarrangementer i løbet af et skoleår.

”Med skolekoncerterne kan børn og unge møde den levende professionelle musik,” fortæller arrangøren Søren Vind. – ”Lige nu er det jazz og swing, andre gange er det dansk folkemusik, latin, afro, klezmer, country, beatbox eller måske flamenco og tango. Kun det bedste er godt nok.”

Torsdag morgen var jazz-trioen Astro Buddha Agogo forbi Nyrupskolen hvor børnene i indskolingen blev indført i jazzens verden.

”Vi hedder Astro Buddha Agogo,” startede bandets saxofonist, Michael Blicher, med at fortælle, og det fik de mange børn til at bryde ud i grin over det sjove navn.

”Vi skal spille alt mulig forskellig musik for jer, noget er jazz, noget er soul, noget er blues og noget er noget andet, vi spiller bare god musik er vi blevet enige om,” fortsatte Michael Blicher, og så blev der mange elever som i fine rækker, var placeret på gulvet, indført i en helt ny musikalsk verden.

Koncerten var en del af kommunens kulturpakker på skolerne.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
13922