AnnonceLuk annonce




Billeder: Vandhunde slog katten af tønden

03-03-2019

Kalundborg Dykkerklub fejrede fastelavn i Østhavnen i Kalundborg. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Når Kalundborg Dykkerklub holder fastelavn skal det selvfølgelig foregå i vandet, også selv om vandtemperaturen kun er fire grader.

Med en vandtemperatur på omkring fire grader, skal man ikke være en tøsedreng, men en ægte vandhund, hvis man vil deltage i fastelavn hos Kalundborg Dykkerklub.

Søndag over middag var 10 seje medlemmer mødt op på kajen i Østhavnen i Kalundborg for at hoppe i det iskolde vand og slå katten af tønden.

De fleste dykkere var iført en såkaldt tørdragt, så det er muligt at holde varmen, men et par stykker var kun iført våddragt, og så er det en noget mere kold fornøjelse.

Ifølge en af dykkerne i våddragt så er betegnelsen for en dykker i tørdragt, en komfortdykker.

De øvrige medlemmer og familie som blev på land fik god underholdning da de 10 vandhunde på skift baskede til den ophængte tønde.

Normalt går der ikke lang tid så er tønden slået ned, men i år skulle der slås nogle flere gange, om det skyldes en tønde i bedre kvalitet eller mangel på kræfter skal være usagt.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0