AnnonceLuk annonce




Masser af tilbud – med mindre fuld pris er din livret

02-11-2016

Varehus Kirsti Thygesen er klar til at fortælle kunderne om den nye app. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

En helt nu app til telefonen giver masser af fordele og tilbud for medlemmer af Coop, i Kalundborg er medarbejderne i Kvickly klar til at fortælle om den nye app, som på sigt erstatter det røde medlemskort.

1,6 million medlemmer af Coop tager nu hul på fremtidens kommunikation, en app til telefonen. Med app’en får medlemmerne en lang række nye fordele, der gør det nemmere og mere enkelt at handle i de 1200 butikker i Kvickly, SuperBrugsen, Dagli´Brugsen, Fakta og Irma samt i Coops 2 online butikker på Coop.dk.

Omdrejningspunktet er den nye app, som medlemmerne kan hente til deres telefon. Konkret betyder det bl.a. at medlemmer kan betale med deres telefon i butikkerne, de får bonus som de kan betale med året rundt, hver dag får de tre nye bud på dagens aftensmad på telefonen samt masser af tips og ideer og så er der direkte kommunikation mellem de lokale butikker og medlemmerne.

”Det her er fremtiden, på sigt vil app’en erstatte den trykte tilbudsavis, og den vil give medlemmerne langt mere individuelle tilbud – ud fra deres behov – end man har set før”, fortæller Kirsti Thygesen, varehuschef, Kvickly Kalundborg.

Hver uge kan man som medlem af Coop desuden vælge op til fem personlige tilbud i app’en, som man får til en særlig tilbudspris ved kassen. Der vil også komme tilbud og andre spændende nyheder fra den valgte medlemsbutik.

I Kalundborg er der 6500 medlemmer af Coop, og alle kan for et meget beskedent beløb blive medlem og drage fordele af de mange tilbud, tips og ideer.

De medlemmer, der kun ønsker at benytte deres plastic medlemskort som hidtil, vil fortsat kunne det.

Med den nye app går man heller ikke glip af tilbud og bonus fra alle Coop partnere. Tjek appen, inden du fx skifter til vinterdæk, tanker benzin, bestiller teaterbilletter eller din næste ferie.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0