AnnonceLuk annonce




Nyhed: Direkte bus til Brøndbys kampe

09-02-2019

Jørn Aarup og Michael Zachariassen arrargerer bus til alle Brøndby hjemmekampe. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Fodbold fans arrangerer nu bus til Brøndbys hjemmekampe, første gang d. 24. februar.

Er du Brøndby fodboldfan og vil du gerne være sammen med ligesindede, så bliver der gode muligheder fremover, for Michael Zachariassen fra Banekiosken i Kalundborg og Jørn Aarup fra København arrangerer nu bustur fra Kalundborg og direkte til Brøndby stadion til alle hjemmekampe.

Første tur er d. 24. februar, hvor Brøndby skal møde Randers, og de fans som tager med bussen skal sidde på J. Jensen tribunen.

Der er afgang fra Kalundborg station kl ca. 15.00 og undervejs er der opsamling på Svebølle station kl ca. 15.30 samt på Jyderup station kl ca. 16.00. Undervejs vil der være mulighed for at købe øl og vand i bussen.

Turen gennemføres i en dobbeltdækkerbus hvor der er plads til 82 Brøndby fans, og hver gang er der to vagter med i bussen til at holde ro og orden på tropperne.

Ideen til busturene er opstået efter en snak mellem Michael Zachariasen og Jørn Aarup, som begge er Brøndby fan, Jørn Aarup er fra København, men har en række kunder i Kalundborg og kommer derfor jævnligt i Banekiosken til en kop kaffe, og under en fodboldsnak opstod ideen.

”Jeg har nogle gode kontakter hos Brøndby, både til direktøren og til fanklubben, og de synes det er en rigtig god ide, de ved vi kommer,” siger Jørn Aarup.

”Billetten til turen købes her i Banekiosken på Kalundborg Station og dækker både entre til fodboldkampen og busturen frem og tilbage, det bliver ikke nemmere,” fortæller Michael Zachariassen.

Vind billetten

På hver tur trækkes der lod blandt deltagerne i bussen, om en tur med bus fra Kalundborg til Brøndby, incl. entrebillet til kampen.

Læs mere på Banekioskens facebookside, Banekiosken Kalundborg.



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0