AnnonceLuk annonce




X Factor stjerner optræder i Juvi Klubben

06-10-2019

De to stjerner fra X Factor er på scenen i Juvi Klubben d. 24. oktober. 

Af Jens Nielsen

Juvi Klubben i Kalundborg inviterer de unge til koncert med to af stjernerne fra X Factor, samt vindren af Juvi talentkonkurrence.

Torsdag d. 24. oktober fra kl. 19-22 vil der være masser af musik for de unge i Juvi Klubben. Her bydes der på hele to X Factor stjerner, nemlig dette års nummer to, Benjamin, og Sigmund, der nåede til semifinalen sidste år.

Ud over de to populære sangere fra X Factor, deltager også Hibeh Ajeel fra Kalundborg, som vandt talentkonkurrencen i Juvi Klubben i foråret.

Fredag efter fredag imponerede Benjamin med sin store stemme i X Factor, men han måtte nøjes med en andenplads i programmet. Nu kan ungdommen fra Kalundborg møde det store talent sammen med Sigmund Trondheim, bedre kendt som Sigmund. Med sine ekstravagante optrædener viste han Danmark, at man kan følge sine drømme uanset, hvor man er i sit liv eller, hvad man har af udfordringer. På trods af at han ikke vandt X Factor, er Sigmund den mest populære deltager fra hans sæson og er nu i fuld gang med sin egen musik karriere.

Musikarrangementet i Juvi Klubben i Bredgade i Kalundborg er for elever der går i 6. klasse og frem, og entreen er sat til kun 40 kr. Billetterne købes i døren.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0