AnnonceLuk annonce




Thranes Legetøj har fået webshop

10-10-2019

Mette Thrane er klar med en helt ny webshop med legetøj. Foto: Jens Nielsen

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag den 8. oktober har Mette Thrane, der ejer Thranes Legetøj i Kalundborg og Gørlev Legetøj, åbnet op for sin nye webshop.

Hun har tidligere haft en webshop til sin legetøjsforretning i Gørlev, men lukkede den ned, og har nu åbnet en webshop for begge legetøjsforretningerne i henholdsvis Kalundborg og Gørlev.

”Vi er rigtig glade for at kunne fortælle, at vi har åbnet vore webshop. Det er en af mine ansatte, Emilie, der står for projektet, og hun er vanvittig dygtig til det. Vi har allerede fået lagt rigtig mange varer ind,” fortæller Mette Thrane. 

Webshoppen hedder thraneslegetøj.dk, og den er åben.

Kalundborg har taget godt imod

Mette Thrane har haft legetøjsforretningen i Gørlev i 14 år og Thranes Legetøj i Kalundborg i otte måneder. I Kalundborg har hun fire ansatte og i Gørlev seks. Hun er selv begge steder på skift. Hun føler, at folk i Kalundborg har taget  imod hende, ligesom man gjorde i Gørlev for mange år siden.

”Det er dejligt, at folk har taget så godt imod forretningen, det er jeg meget glad for. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt nogle af de to forretninger. Jeg vågner hver morgen og går glad på job,” siger hun.



Klik her for at se billeder



Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 
Kalender
0