AnnonceLuk annonce




Solskinspladsen bliver til Walk on Fames

30-06-2021

Ejendomsmægler i Kalundborg, Iben C. Nielsen fik idéen til Walk on Fames på Solskinspladsen. Her sammen med formand for Vores Kalundborg, Brian Sønder Andersen og citychef for Vores Kalundborg, Svend-Erik Kristensen (th). Foto: Gitte Korsgaard. 

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Inden længe er der byfest i Kalundborg, og i den forbindelse vil det første navn blive afsløret på den nye Walk on Fames på Solskinpladsen.

Når det atter bliver tid til Esbern Snaresfest – eller byfest, vil et nyt kreativt samarbejde blive afsløret på Solskinspladsen i Kalundborg. Det drejer sig helt bestemt om én enkelt af fliserne på Solskinspladsen, der bliver monteret med en messingplade hvert år fremover, i år ligeså. Det er nemlig her, at Walk on Fames  (gå på de kendte) skal være. 

Idéen er ejendomsmægler Iben C. Nielsens. Hun gav den videre til citychef i Vores Kalundborg, Svend-Erik Kristensen, og kort efter var idéen blevet en realitet. I år vil det være en person med stor relation til byfesten som får navn på flisen på Solskinspladsen midt i Kordilgade. Aktiviteten er bakket op af Kalundborg Kommune, der har sit logo på messingpladen, ligesom Sjællandske Medier, Home og Turistforeningen medvirker.

Jeg synes med det samme, at idéen var rigtig god, og vi gik videre med den med det sammeIdéen er at involvere borgerne ved at lave en konkurrence. Vi nedsætter en jury, der består af Home, Sjællandske Medier, TV-Kalundborg og Vores Kalundborg. Den komite skal finde fem kandidater, som borgerne derefter kan stemme på. Det kan være både nulevende og afdøde borgere eller det kan være virksomheder,” fortæller Svend-Erik Kristensen, der bliver suppleret af Brian Sønder Andersen, der er formand for Vores Kalundborg: ”Det er netop en rigtig god idé, at det kan være både afdøde og nulevende, der kan få navn på messingpladen, så man også har mulighed for at hylde nogen, der rent faktisk er i live.” 

Når de fem er valgt, er det altså op til borgerne at beslutte, hvem der i 2022 skal have sit navn på en messingplade, der vil kunne ses på en flise på Solskinspladsen. 

Inspiration fra Hollywood 

Idéen fik Iben C. Nielsen fra Hollywood, der jo har Walk of Fame. Hollywood Walk of Fame er et æresfortov langs med gaderne Hollywood Boulevard og Vine Street i Hollywood, der fungerer som en underholdningens Hall of Fame (et æresgalleri med personer, som har gjort en fremtrædende indsats inden for et bestemt område – et erhverv, et fagområde, en sport eller lignende). Fortovet er belagt med mere end 2000 femtakkede stjerner, hvorpå der ikke kun optræder navne på menneskelige berømtheder, men også en del fiktive figurer. Den første stjerne i Hollywood blev uddelt den 9. februar 1960.

”Jeg har vel gået med idéen i 4-5 år, og har også givet den videre til flere gennem de sidste år, men uden reaktion. Men fra jeg gav den videre til Svend-Erik og til, at der skete noget, gik det vel kun tre dage, så det er skønt, at der endelig er nogen, der reagerer på den, og det nu bliver til noget,” siger Iben C. Nielsen. 

Lokal virksomhed laver pladerne uden beregning

Kalundborg får altså nu sit eget Walk on Fames fra uge 30. Det er HRS Kalundborg  - smedeværksted & Maskinfabrik, der gravere messingpladerne. De har lavet en kontrakt med Vores Kalundborg og Kalundborg Kommune, der lyder på, at de i de næste 20-30 år, én gang om året vil gravere en sådan messingplade til Walk on Fames uden beregning. 

”Det er så fantastisk, at de vil lave messingpladerne uden beregning. De sagde ja lige med det samme, det er virkelig opbakning til lokalsamfundet,” slutter Brian Sønder Andersen.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0