AnnonceLuk annonce




Voldsomt sammenstød mellem personbil og lastbil

07-04-2020

Venstre forhjul blev revet af personbilen ved sammenstødet. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Tirsdag midt på eftermiddagen skete der et færdselsuheld på Gørlev Landevej, hvor en personbil og en lastbil kørte sammen. Der er ingen alvorligt kvæstet.

En stor lastbil med sættevogn stødte, tirsdag midt på eftermiddagen, sammen med en personbil på Gørlev Landevej lige ud for Rye.

I følge lastbilchaufføren, som kom kørende fra Høng siden, trak personbilen pludselig over i modsatte kørebane, og selv om chaufføren reagerede hurtigt og fik trukken den store lastbil mod højre, var sammenstødet uundgåeligt.

Sammenstødet var så voldsomt at venstre forhjul helt blev revet af personbilen og samtlige fire store dæk på lastbilens sættevogn, eksploderede.

I personbilen var en kvinde og hendes 17-årige dreng. Og selv om de materielle skader er store i forbindelse med uheldet, er alle personer sluppet billigt.

Der er ingen oplysninger om hvorfor personbilen pludselig kom over i modsatte kørebane.

Gørlev Landevej var helt spærret for trafik mens oprydningsarbejdet stop på. Imens blev trafikken dirigeret gennem Rye


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0