AnnonceLuk annonce




Virtuelt borgermøde om skolebusruter

12-01-2021

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Onsdag den 27. januar afholdes der virtuelt borgermøde omkring fire skolebusruter i Kalundborg.

I forbindelse med Trafikbestilling 2022, der træder i kraft ultimo juni 2022, har Kalundborg Kommune i samarbejde med Movia, udarbejdet et forslag til optimering af skolebusruterne 591, 592, 593 og 595.

Forslaget, der vil blive fremlagt på borgermødet den 27. januar, indeholder ændringer af ruteføringer, en sammenlægning af nuværende rute 592 og 595, afkortning af visse afgange og dertil justeringer af køreplanerne for de nævnte skolebusruter. På mødet vil der blive mulighed for at komme med bemærkninger til Kalundborg Kommunes Trafik- og Kørselsudvalg. 

Borgermødet afholdes virtuelt onsdag den 27. januar kl. 18.30. Da mødet netop afholdes virtuelt, er tilmelding nødvendig. Man tilmelder sig ved at sende en mail til: kollektivtrafik@kalundborg.dk, hvorefter man vil modtage en mail med et link til mødet. Tilmeldingsfristen er tirsdag den 26. januar kl. 12.


Facebook Twitter Instagram
 
 
Kalender

 





0